Danske Studier 1912

LANDETS UDSEENDE 1 FORDUMS TIDER 143
Hele landskabet — skønt endnu meget tiltalende — har da været
mere tiltrækkende, mere romantisk og for naturforskere og jægere en
rigere mark end nu til dags.
Af de fornævnte pletter, der endnu kan give en lille forestilling om,
hvorledes her så ud i gamle dage, skal kun anføres Asløkke i As sogn,
samt egnen omkring Brandstrup syd for Gramrode station; men de, der
ønsker at se disse småskove og krat med mellemliggende enge og agre,
må skynde sig, om få år vil de sidste rester svinde. Skove og krat
ryddes, diger og hegn jævnes, moser og vandhuller drænes og udtorres
og alt bliver jævne marker så ojet uhindret kan overse halve og hele
sogne i alle retninger. Man kommer hinanden nærmere derved, landet
synes mindre, men poesien forsvinder.
Af stednavne, der illustrerer her berorte forhold, skal da anføres
(eksempelvis og spredt fra hele herredet):
Skove og krat:
'am} hæl'd, bælbro hæl'd, bo'st hæl'd, bro hæl'd, 'bos' skmw, 'de'w
lu ! n, dwi'da hUn, gizrvijhæl'd, hefsrt lu l n, hest ha.to, hæl'ds baq'k, hlow
hæl'd, ku ! harre, lys'g& hæl'd, mo'qsls hml'd, sktrl hæl'd, 'ud'j, hæl'd,
vetøu slcæw.
Mosehuller, kær, enge:
byrgi mu(0)s, bs'r sik 1 , bre kjs'l 1 , bælbro kjatr 1 , bygkjatr 1 , el'kje sik,
el. sik, el mu(0)s, eskt mu(0)s, hæl'd fls ! , kår 9 fis 1 , lihfå's kja'r 1 , senkje,
sftt f.tr, sker flv, 3 sø n , Hul'ts fln ! , tus' kjah A , tru'sn kja'r 1 .
Dyrenavne:
bjo'nsbal'9, bjon'kjs, 'bjo'nsknwd, 'bjS'nsha.w, ul'dal, jl're, jfovej,
ihha.to (ilder), i'lflt? (igle), 'ræwdal.
Endvidere (antydning af ældre forhold):
rydha'iv, 'rydmark, 'rydmå', rydniti.
Næsten alle de på hæl'd og skåne endende stednavne er nu fuldstændig
blottede for trævegetation.
Selve ordet hæl'd (3 hæl'd) er meget alm. som stednavn; det
samme gælder sik (3 sik).
Hvad der også hører „civilisationen" til er, at mange vandløb, som
uhindret har snoet sig i maleriske krumninger, nu reguleres til snorlige
kanaler og grøfter. Her er jo endnu i herredet store og herlige skovstrækninger,
men med brede, lige veje, træerne i geled og intet af fortidens
oldenskoves urskovagtige præg. Jean Fischer.
1 Antyder helt (el. i enkelte tilfælde delvist) udtorrede steder; ofte er de
endnu tilstedeværende kær, enge og vandhuller meget indskrænkede i omfang
i forhold til deres gi. udstrækning, og har intet af fortidens utilgængelighed,
dette gælder alle de her anførte.