You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
94 H. GRUNER NIELSEN OG AXEL OLRIK<br />
bragen. Og trods hans benægtelse af mulighed for et sådant udspring<br />
for husnissen har man i hans eget materiale ikke blot den nordiske<br />
Lokke der forener en arneild-naturside med et frit mytisk nissevæsen, men<br />
også den littauisk-nordtyske „draak", der ses som ildstribe fare op og<br />
ned ad skorstenen når han henter rigdom til huse.<br />
For forf., der deltager i den sædvanlige jagt efter en „grundbetydning"<br />
af Loke, står det som nødvendighed at gå til almenbegrebet<br />
„ktonisk væsen" for at få alle de mange træk fra forskellige egne forenede<br />
og finde en antagelig tolkning af hans navn; enkeltvis — udtaler han —<br />
er overleveringerne lige så forvirrede som f. eks. de mange betydninger<br />
man i nordisk tillægger ordene for trold: „tusse" eller „tosse". Men<br />
forholdet er jo for Lokki så uendelig simplere; man behøver slet ikke at<br />
gå langt om land: den „danske type" af Lokke er i det store flertal af<br />
meddelelser ligefrem luftflimmerets vætte og i næsten alle de andre afledt<br />
deraf (plantenavne); den svensk-norske Lokke er animistisk set arneilden<br />
og mytisk udformet en husnisse. Det hele forhold med typerne af Lokki<br />
er så simpelt, som når en skoledreng beskriver en naturhistorisk genstand:<br />
Man kan ganske spare sig de fantastiske konstruktioner, hvoraf<br />
den nuværende tro om Lokke kun skulde være spredte lævn.<br />
Til slutning en enkelt metodisk bemærkning. Forf. søger det faste<br />
udgangspunkt i en påvisning af den nære sammenhæng mellem vætten<br />
Lokke og lokke som navn på edderkoppen. (Hojst interessant er den<br />
omhyggelige påvisning af, at de i alle egne har lydlig overensstemmende<br />
former, selv hvor udviklingen ikke sker efter lydlove men ved spring, o:<br />
at sammenhængen imellem dem overalt har været almuen bevidst på<br />
den tid hvor overgangen skete). Forst gor han ved kraftig polemik<br />
ende på Olriks teori, at overensstemmelsen skyldes yngre folkeetymologi<br />
og at loki, edderkop, oprindelig blot har betydet „spinder" (af léka,<br />
spinde på håndten) l • dernæst slår han fast at ordet lockanåt (edderkoppespind)<br />
må være bleven til som udtryk for det samme som ellers<br />
hedder dvårgnat. Men når man så kommer til s. 72, får man en underlig<br />
flov fornemmelse; ti dær afledes edderkoppens navn ikke af vætten<br />
Lokki, men af det samme h'ika, blot med den forskel at det skal betyde<br />
„indesnæreren". Det var et lille resultat af så stort et tilløb I<br />
Forf. ender med at hans ktoniske opfattelse af Loke kun har været<br />
en „arbejdshypotese". Jeg kan ikke nægte at „arbejdet" — hvor det<br />
gælder om oplysende materiale — har været mere vellykket end „hypotesen".<br />
Denne har nærmest været i vejen for at han kunde trænge<br />
dybere ind i den folkelige Loketypes væsen. Hvad man må ønske forf.<br />
er ikke mere hypotese, heller ikke flere forsøg på at rydde slette meninger<br />
af vejen, men at han må komme i et meget nærmere forhold til<br />
1 Atter her er en af Olriks slemme fejltagelser; ti léka, ell. lokh, spinde,<br />
bojes svagt og er altså et ganske andet ord end Mka, lukke. Uheldigvis<br />
for forf. kan det „stærke" udsagnsord dog også bojes svagt i færøsk (Schrøters<br />
ordsamling i Bloch, Færøsk Ordbog, jf. visecitatet i Jakobsen, Ordsamling:<br />
loka).
Change language