Danske Studier 1912

36 HENRIK USSING
Synderlighed kl O „Vinterbest. 44 —45" S. 5; Blysprøiser A60; Hændevrid
A84; Hedeboeren A215.
Tillægsords Afledning: forvarlige (varsomme) E 106; udforderlig
(nødvendig) D 100; ret en bevægelig Tale A3; denne nederlige
Scene A 249 (hvor nederlig er lavet for at frembringe et Ordspil);
mistænkelig (mistænksom) „Den døve M."; umistænkelig (umistænksom)
A 87; med kvindelig Snildhed og mandelig Fasthed „Den døve M.";
en riig Amerikaner, navnlig Bing (ved Navn); de blonde ere mest
begjerlige (begærede) „Nisseavis 1829"; taalig (taalig) „Abeilard";
meddeligt Øjeblik (meddelsomt) „Vinh. og Herrem."; slutter man sig
tættere sammen og bliver meddeleligere; den rædlige Begivenhed (rædsomme);
et... taarnligt Hus; stridige Tilbøjeligheder (stridende) B 28;
disige A 239; sandig; den stenige Grund; studsig A233; udlændisk;
forføriske B285; opflndersk „Søren Aaby"; jomfrunalsk; idealsk;
retskaffens; de Landtrædende „Eva"; en langtbortværende Ven „Eva" ;
graadglændsende „Høstf."; de overblevne (tiloversbl.; de faae Overblevnes
Ører D 103; de uformede (uformelige) Masser „Frivil. Vovest." ;
saa hentagen var hun; temmelig beløben i Minespil „De tre Kl."; ubevandt
(uvant) D131; beknyt B 148; ubehindret „Rodiseri"; synderlige
(besynderlige) B 285 og mange Steder; fortræden „De tre Kl."; overlægen
„Rodiseri."; haardnakken Villie „Nyeste Novel." 49 (sml. Haardnakkenhed);
hans haardnakne ... B116; sortsmuttet; haabeløs „Jøderne";
de Hjælpesløse „De tre Kl."; to Aars frugtløse Søgen A 209;
middelaldrende D 218 o. fl. St. (sml. den ene var af Middelalder D 87);
bestyrtset; galne „Den døve M." (af galen); liveligt A265; Krigens
ufraskillelige Ulykker B 35.
Biord: skjemteviis A 179; der indenfra (indefra) D 158; ustridig
(ubestrideligt); aaben bar (aabenlyst) torde han ikke forstyrre „Den
Sv. Major"; overlig (temmelig højt oppe, jydsk) „Høstf."; den datider
brugeligste Dans; paa denne var datids hverken Havn eller Befæstning.
Jydske Ord og Vendinger 1 ).
Rundt om i B.s Noveller forekommer der jydske Vendinger; tit
lader han Almuesfolk tale rent Jydsk med en særlig jydsk Retskrivning,
— ja han lader dem fortælle hele Historier og synge Viser paa
Jydsk. (Om B.s rene Jydsk se Noterne til min Udgave af E. Bindstouw
i „St. St. Blichers samlede Noveller og Skitser med oplysende Noter
af Hans Hansen" II S. 67). — Til andre Tider er Retskrivningen
Rigsmaalets, men Ordvalg og Ordforbindelse er jydsk. I „De tre
Helligaftener" og „Færgeborg" har B. benyttet denne Stil helt igennem
paa en kunstnerisk fuldendt Maade. Ordene er valgte og føjede
') H. F. Feilberg citerer en hel Del af disse i sin Ordbog.