Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MINDEORD<br />
HJALMAR THUREN<br />
10DE SEPT. 1873-UDE JAN. 19)2<br />
Det er sorgeligt at se døden rive en mand bort fra forskernes kres<br />
netop på den tid da hans kræfter var ved at modnes og hans tanker<br />
fulde af planer for fremtidig virksomhed. Og mange var de der ved<br />
dette års begyndelse følte savnet da Hjalmar Thuren blev kaldt bort.<br />
Hjalmar Lauritz Thuren var udgået fra et kunstnerhjem. Han er<br />
født den 10. sept. 1873 på Frederiksberg som yngste son af arkitekten<br />
bygningsinspektør professor Chr. L. Thuren. 1892 blev han student fra<br />
Metropolitanskolen, og seks år senere teologisk kandidat; året efter blev<br />
han ansat i Frederiksberg kommuneskoles tjæneste. Men allerede da var<br />
han ved at finde sit egenlige virkeområde.<br />
Han havde tidlig musikhistorisk interesse, og han havde en ganske<br />
særlig interesse for dansen som kunstnerisk fremstillingsform. Begge<br />
disse interesser mødtes da han blev kendt med herboende Færinger.<br />
Blandt kolleger på skolen traf han i vinteren 1900 en født Færing,<br />
fru Anna Horsbøl, søster til sprogforskeren dr. Jakob Jakobsen, hun sang<br />
for ham et par vers af Aksels og Valborgs vise, og snart drog det efter<br />
sig at han kom i hendes hjem og kom sammen med andre sangdygtige<br />
Færinger, hørte deres visesang og så den dertil hørende dans. Det<br />
førte til at han blev den forste der behandlede Færøernes melodiskat<br />
videnskabelig. I et lille skrift „Dans og kvaddigtning på Færøerne" (1901)<br />
gav han prøver af melodierne og skildrede i hovedtræk den færøske<br />
sangs ejendommeligheder, så godt det lod sig gore efter boglige kilder<br />
og københavnske meddelere.<br />
Sommeren derefter foretog han sin store Færøtur, med understøttelse<br />
af den raben-levetzovske stiftelse. Han færdedes mellem øerne<br />
i robåd, og steg over hqje fjældrygge, medførende fonografapparat på en<br />
lille lejet Færingehest. Overalt, selv i afsides bygder, blev han mødt<br />
med åben tillid; han havde let ved at blive hjemme blandt det livlige<br />
folkefærd, enten han satte sig hen og forklarede fonografens indretning<br />
for dem der skulde synge i den, eller han tog sin plads med i ringdansen.<br />
Inden Thuren havde nået at bearbejde sit rige stof blev han dog<br />
ramt af den ulykke der tyngede på resten af hans liv. En "voldsom