Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Kapitel 2 Litteratur review
Musikterapi i psykiatrien
Historisk baggrund
Musikterapi i moderne tid har været kendt i ca. 40 år. Først på verdenskortet var USA,
hvor musikterapi blev brugt som metode i adfærdsbetinget terapi. Efter 2. verdenskrig
deltog mange musikterapeuter i USA i arbejdet med at rehabilitere krigsskadede, og i
50erne dukkede musikterapi op som fag på flere universiteter.
Den første musikterapi uddannelse i Europa etableredes i 1959 i Wien. Siden er der
skudt musikterapiuddannelser op mange steder i Europa, og i dag er uddannelsen
etableret i de fleste europæiske lande.
I det følgende vil jeg kort omtale analytisk musikterapi og Nordoff / Robbins
musikterapi, som er de to mest udbredte musikterapi retninger i Nordeuropa, samt
Morfologisk Musikterapi, som fortrinsvis er kendt og anvendt i Tyskland.
Analytisk Musikterapi
Musikterapi som psykoanalytisk funderet behandlingsform blev første gang anvendt af
den engelske musikterapeut og musiker Mary Priestley, der i 70erne arbejdede på
forskellige psykiatriske hospitaler i England. Hun kaldte sin metode for analytisk
musikterapi, men ændrede senere betegnelsen til Exploratory Music Therapy.
(Priestley 1975, 1980, 1994)
Mary Priestley var elev af Musikterapeuten Juliette Alvin, som i 1968 etablerede den
første egentlige musikterapiuddannelse i England på Guidhall School of Music and
Drama i London. Uddannelsen var en 1-årig overbygning på musikstudiet på stedet.
Juliette Alvin arbejdede i begyndelsen ikke udfra fra nogen egentlig metodeteori, men
anså musikimprovisation som den væsentligste indfaldsvinkel for at opnå kontakt med
sine klienter - overvejende børn med forskellige handicaps.
Mary Priestley arbejdede senere med voksne psykiatriske patienter udfra en
psykoanalytisk referenceramme inspireret af Melanie Kleins teorier om splitting og
projektiv identifikation, og de mere kendte freudianske teorier om forsvarsmekanismer
og drømmetydning. I artiklen Linking Sound and Symbol (Priestley 1995) beskriver Mary
12