Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

pådragelse af hjernedefekter i forbindelse med fødselskomplikationer (Cannon &
Mednick,1993). Der er dog fortsat stor usikkerhed om sygdommens opståen, på trods
af mange års forskning, og grunden hertil er måske, at skizofreni viser sig ikke at være
en enkelt sygdom, men mange sygdomme, eller grupper af sygdomme, der viser sig på
samme tid.
Sårbarheds - stressmodellen
Mens der således er uenighed om sygdommens opståen, er der bred enighed om
nødvendigheden i at anvende både medicinske og terapeutiske tiltag i behandlingen af
skizofrene patienter. I bogen: Skizofreni - hvad ved vi i dag om skizofreni redigeret af en
tværfaglig gruppe (Gerlach et al.1997) beskrives udviklingen af skizofreni ud fra en
”sårbarheds – stressmodel” :
Ved sårbarheds-stress modellen forstås, at individet er særligt sårbart overfor bestemte
former for belastninger. Hos skizofrene må det formodes, at der kan være tale om en
nedarvet eller erhvervet tilbøjelighed til at udvikle sygdommen. Denne tilbøjelighed kan
antages at bestå i en særlig sårbarhed overfor belastninger og stress-faktorer, der påvirker
centralnervesystemet og dermed psyken….og der kan være tale om en særlig sårbarhed
overfor psykologiske og sociale begivenheder og stress-faktorer såvel i barndommen som
senere i livet. (s.43)
Med hensyn til psykologiske undersøgelser af forholdet mellem skizofreni og stress-
sårbarhedsmodellen viser en undersøgelse af Huttunen og Niskanen (1978), at en
alvorlig psykisk stresspåvirkning af moderen under graviditeten kan have betydning for
skizofreniudviklingen, og en adoptionsundersøgelse af Tienari (1994) viser, at
psykologiske forhold i adoptionshjemmet kan være afgørende for, om et adoptivbarn,
født af en skizofren moder, udvikler skizofreni. Dette peger på, at det psykologiske
klima i familien, kontakt og kommunikationsforholdet mellem forældre og børn kan
have betydning for udviklingen af skizofreni .
Endelig spiller sociale tilhørsforhold også en betydelig rolle. I den industrialiserede del
af verden er der en ophobning af skizofrene i storbyerne, idet de skizofrene måske føler
sig tiltrukket af en uforpligtende anonym tilværelse i storbymiljøet, hvor
koncentrationen af skizofrene er størst i de laveststående sociale lag - altså i
slumkvartererne. Ses den omtalte stress-sårbarhedsmodel i forhold til denne udbredte
sociale placering, er det nærliggende at tænke, at flere bliver skizofrene p.gr.a. udtalte
stressfaktorer i slummiljøer, såsom arbejdsløshed, kriminalitet, alkohol og stofmisbrug.
Altså en ond cirkel, hvor prædisponerede, skrøbelige unge bliver fanget ind af tyngende
21