Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

fremgår det, at følelser af isolation indgår i alle patienternes problemformulering,
og at alle patienterne har udtalt ønske om bearbejdning af dette problem.
Der foregår som nævnt hele tiden et samspil mellem guidning – musik –
billeddannelse og samtale. I og med patienterne præsenteres for et fælles oplæg
udfra guidningen, skabes der fælles vilkår i gruppen, hvilken mindsker
angstniveauet og øger muligheden for både identifikation og variation i
gruppemedlemmernes forståelse af hinanden. Patienterne får indsigt i hinandens
oplevelser af musikken og det fantasimateriale som aktiveres, hvilket muliggør øget
forståelse og spejling på et interpersonelt niveau. Fælles oplevelser af musikken
skaber ”twinship”- oplevelser (Kohut s. 282 i afhandlingen), både mellem den
enkelte patient og musikken, og mellem flere af patienterne – i visse tilfælde hele
gruppen og musikken. Herved opnås en følelser af beslægtethed og fællesskab. Et
”partnerskab” som har stor betydning for tilknytningsforholdet i gruppen.
(Eksempelvis som en patient udtrykte det: ’når et andet medlem i gruppen
fortæller sin ”historie”, forestiller jeg mig også det fortalte’.)
Gruppens væsentligste funktion er at virke som container for afprøvning af vanskelige
emotionelle tilstande, hvorved der også åbnes for spejling af fælles problemstillinger (s.
306 ff.).
Patienterne er ifølge den empiriske analyse fremkommet med aggressivt
ladede forestillinger om sig selv, som har kunnet rummes af gruppen.
Forestillinger, som måske er tæt knyttet til konkret tænkemåde kan dermed,
når de bliver delt og rummet i gruppen, transformeres til en forestilling i
repræsentationssystemerne. Som eksempel, kan patienten fremkomme med
den fantasi, at han/hun har en konkret farvet destruktiv opfattelse af sig selv,
f.eks. at han/hun indeholder et monster, som kan destruere hele gruppen (og
pt. selv). Gennem oplevelsen af at gruppen overlever – man ses jo ugen efter –
oplever patienten at fantasien afmonteres og afdramatiseres. Fantasien mister
derved sin konkrete effekt.
Disse erfaringer i en gruppe er meget væsentlige, fordi vi lever i et samfund som
består af grupper. Patienten møder gruppen på arbejdspladsen, i
338