Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

illustration af teorien.
I følge objektrelationsteorien gennemgår vi i de først leveår forskellige
udviklingstrin. (Mahler 1984, Klein 1948). Som bekendt mente Klein, at barnets
første udviklingsfaser består i en paranoid/skizoid position og en mere moden
depressiv position og Mahler et al. har angivet, at der efter en symbiotisk orienteret
fase (som Mahler i øvrigt har revurderet med en forkastelse af det ”autistiske
stadium” som følge), følger en differentieringsfase, hvor barnet ca. 5 - 12 mdr.
gammelt gradvist adskiller sig fra moderen. Om patologiske tilstande i
differentieringsfasen skriver den svenske psykiater Cullberg at: Det er ret
sandsynligt at det første grundlag for samvittighedsudvikling dannes i
differentieringsfasen. Den dybt depressive patient har en gennemgribende, men
sædvanligvis ubevidst opfattelse af at han/hun er ond, og at han med sin onde kraft
ødelægger det gode. (Cullberg, 1984)
Denne selvopfattelse ses hos B, og afbildes tyddeligt i hendes billeddannelse
allerede i den første session, hvor hendes kerneproblematik blev præsenteret. B
sagde, at hvis hun gik ind i den smukke have, så ville haven blive ødelagt. 78 Forstås
dette billede udfra Kleiniansk synsvinkel, vil billedet høre hjemme i den
paraniod/skizoide position. Bs billede efterlader et indtryk af indre splittethed, hvor
det ”onde” (hende) vil ødelægge det gode (haven = anden side af hende), hvis de
bliver blandet sammen/mødes.
Denne splittede selvopfattelse er gennemgående hos B og ses igen f.eks. i session
(18), hvor B fortæller, at hun gik på en grøn eng – men at planterne visnede i
hendes fodspor. Dette udsagn hører også hjemme i den paranoide/skizoide
position. B giver udtryk for den paranoide - og omnipotente fantasi at hun
ødelægger naturen omkring sig. Senere i samme session sker der det, at B oplever
sig selv som en lille fugl, der bliver stenet til døde. Dette billede må også siges at
afspejle forfølgende elementer i Bs bevidsthed. Men til slut i sessionen, begraver B
fuglen og sørger over dens død, og deler denne sorg med gruppen, og her træder B
sandsynligvis ind i den depressive position. Man kan sige, at B indenfor samme
session svinger fra den paranoide/skizoide position over i den depressive position.
78 Det er uvist om B også før terapien har været bevidst om det onde i sig, men det
er sandsynligt at hendes billedmæssige oplevelser har tydeliggjort og
håndgribeliggjort denne problematik, der dermed nemmere har kunnet belyses.
313