Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

havde en kontaktbefordrende effekt.
B genoplevede som nævnt tidligere angstfyldte barndomsoplevelser som hun i
begyndelsen flygtede fra. Senere i forløbet blev hun bedre til at rumme og
bearbejde oplevelserne
Hun tillod sig at blive berørt, hvilket kan ses som et terapeutisk mål i sig selv
(Sørensen, 1995) og gav gennem sine oplevelser et splittet kontrastfuldt billede af
sig selv, men viste også tegn på længsel efter kontakt i et univers, hvor det gode
ikke blev destrueret af det onde.
På flere punkter fulgte B Lisa Summers teori (1992) om, at klienten/patienten først
skal have/finde en tryg base i moderens (musikkens) favn, for at kunne bevæge
sig ind i ukendt land og traumatiske oplevelser. (se også: Wärja, 1999).
Diskussion
Diskussion af undersøgelsen:
GAF-undersøgelsen (1/A) viser, at de patienter, der indgik i undersøgelsen var
særdeles dårligt fungerende ved behandlingens start. De befandt sig hovedsageligt i
området 31 –40, svarende til et forringet funktionsniveau med hensyn til
kommunikationsevne. De afslørede tankeforstyrrelser og betydeligt nedtonet niveau
på forskellige områder såsom arbejde, familie, dømmekraft, tænkning eller
stemningsleje. Flere var præget af vrangforestillinger og selvmordstanker. Ingen
havde job og flere var uden bolig, og havde generelt meget få eller ingen venner.
Undersøgelsen viser en gennemsnitlig bedring på 7,2% efter et halvt års
behandling med musikterapi, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Udover
musikterapi har behandlingen også bestået af indlæggelse på psykiatrisk hospital,
medikamentel behandling, og for de fleste deltageres vedkommende, ophold på
miljøterapeutiske afdelinger. Det er derfor vanskeligt at fremhæve, hvilke af de
aktuelle behandlingsmæssige interventioner, der har været mest virksomme.
Af spørgeskemaundersøgelsen (I/B) fremgår det, at psykoterapeutiske elementer
såsom tillid, ansvarlighed, åbenhed og kontakt med følelser har haft stor betydning
for patienterne. Disse aspekter har generelt stor betydning for et vellykket
terapiforløb (Hougaard 1994). Desuden spiller det også en væsentlig rolle for
patienterne, at de har mærket sympati og forståelse fra terapeuternes side, og
patienternes positive vurdering af terapeuterne i besvarelserne kan tyde på en god
318