Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

skaber en række billeder, som kan hjælpe ham med at bearbejde den belastende
oplevelse. (En bil kan også køre, så man kan komme videre eller undslippe
situationen) I øvrigt ytrer P sig igennem hele forløbet om forhold, der indeholder og
belyser interpersonelle relationer, og i session (1),( 6), (8), (10), (11), (12), (25)
handler udsagnene direkte om forholdet til de andre i gruppen, med fokus på en
sammenligning af fælles problemstillinger (1), (2), (11), og refleksioner over det at
være i gruppen. (8), (12), (25). Dannelse af tænkerum/beskyttelsesrum som
forsvarsmanøvre synes også i flere andre tilfælde at være en hjælp for P som
stabiliserende faktor f.eks. i: (1)- lysthus, (16) - kirke, (17) -værelse (19) -
guldfiskedam. Desuden får jeg i session (8), (13), (24), og (25) informationer om,
at P er i stand til at foretage relevante forsvarsmanøvrer i forestillingsbillederne,
hvilket jeg mener er af central klinisk betydning. Følgende er eksempler på, hvordan
forsvarsmanøvrerne væves ind hændelserne: I session (24) går P på skovsti - han
møder et væltet træ som forhindring (i anden session oplever han sig selv som et
væltet træ i forbindelse med tvangsindlæggelse). P kravler under træet og kommer
til en sort spejderhytte, som han går ind i. Der er bart og tomt. Den tomme hytte
siger P er et billede på hans indre, han savner liv. Som forsvarsmanøvre går han ud
af hytten og sætter sig i forårssolen, som han godt kan lide. P s oplevelse slutter
positivt. Man kunne forestille sig at P med den skrøbelige personlighedsstruktur
han har, kunne blive overvældet og fanget af den tomhed han følte i huset, men
faktisk er han i stand til at bevæge sig videre (måske ved musikkens hjælp) og finde
en mere positiv afslutning. En lignende episode ses i session (13), hvor P er i stand
til at søge ly, da han oplever at landskabet er for åbent. Jeg ser “det for åbne
landskab” som en metaforisk afbildning af angst for at miste overblikket/kontrollen
med sig selv.
Musikken ser ud til at have haft en væsentlig funktion i terapiforløbet, først og
fremmest som metode til at opnå kontakt med følelser (4), (7), (9), (12). P nævner
bl.a. hengivelse, længsel, smerte, spontanitet, nydelse, ensomhed, en rar
aftenstemning, romantik og glæde.
Musikken har også medvirket til følelsesskift (8), hvilket har bevirket dannelse af
væsentlige imaginære situationer som projektivt har afspejlet Ps indre situation. I
session (4) og (8) oplevede P f.eks. at stemningsskift i musikken fra mol til dur
bevirkede, at det, han visuelt var optaget af, også analogt skiftede karakter med
256