Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

tænkes at have internaliseret et splittet moderbillede, hvor den ”onde” del truer
med udslette den ”gode” del, og at B (som f.eks. i 1.session) undgår dette gennem
splitting, hvor ondt og godt holdes adskilt. Altså en tydelig konfigurering af
manglende objektkonstans i flg. ORT.
En indre objekt-polarisering fremtrådte også i Bs konfigurering af ”solen”. Solen
fremtrådte både nærende og fortærende farlig, hvorved det gode/onde aspekt igen
var i fokus.
Splittingen (enten/eller) fremtrådte på følgende måde. Det nærende sås i: ..jeg
sejlede ud mod solen og fik det bedre", og ..musikken var dejlig, den mindede mig om
sol og forår og det fortærende, farlige sås i: Solen skinnede for stærkt, der var et
rødligt skær over det hele og solen smeltede min krop.
Men solen kunne også være indsigtsbefordrende og " kaste lys på erindringen" - I
solskinnet og varmen, mærkede jeg min smerte mere tydeligt, og huskede vigtige ting ,
som jeg har dulmet. Jeg tænkte mere klart, det var nødvendigt selvom det gjorde ondt, og
sidste session kiggede B længselsfuldt efter solen som fremtrådte som en svag ring
bag skyerne, hvilket måske kunne være et forsigtigt håb om fremtiden. Hermed ses
en begyndende integration, idet solsymbolet repræsenterer ”både - og” tilstande.
På evalueringsspørgsmål om, hvilke konkrete begivenheder eller oplevelser B havde
haft mest gavn af, nævnte hun, at der næsten altid var en sol med i hendes
forestillinger, og at dette symbol bevirkede, at hun var blevet emotionelt involveret
i forløbet, havde følt tomhed og ensomhed, men også sorg og glæde.
For os alle repræsenterer solen en uundværlig livgivende kraft - og modsætningen
hertil.
I Bs bevidsthed afspejles symbolsk forskellige sider af solens potentiale. “Solen”
kan udfra ORT anskues som en konfigurering af gode og onde delobjekter i Bs indre
univers.
Måske repræsenterede en del af solsymbolet, som i almen forstand er det
maskuline ( i. flg. Jungiansk terapi: animus) det negative faderbillede, der står for
As mangelfulde forvaltning af aggressive impulser, som med voldsom kraft kan
ødelægge både hende selv og andre, og også fik hende selv til at tro hun var et
uhyre. Og måske repræsenterede en andel del - den mere positive del af
soloplevelserne - rester af positive oplevelser, B har haft med faderen. Et symbol på
Bs ubevidste længsel efter et positivt faderbillede, hun engang har haft og hendes
iboende længsel efter en balance mellem nærhed og afstand. Et ønkse om at
315