Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

…establishment of a rhythm of space-time and freedom. Such a self-steering situation, in
order to be complete, should embrace not only people, but also the tangible world. It
would then enable man to find himself in a situation where existence itself would look at
him: where his senses would not be walled up; where he could be immersed in existence.
Where he would enter the world as a bird enters the air.
Og Grotowski definerer videre ordet "together" i denne sammenhæng i en anden
betydning end den konventionelle:
…. but "together" may mean something quite different; something like a second birth, real,
overt, not furtive, not complacent about one’s seclusion. Together with someone, with a
few, in a group - the discovering, revealing of yourself and him." (Grotowski i
Kolodzieejczyk , 1974)
Grotowski anførte også i forbindelse med beskrivelsen af Holiday, at han, for at forklare
sine synspunkter, måtte anvendte metaforisk sprog for at anskueliggøre sine visioner
bedst muligt.
Grotowskis tanker om et interhumant møde kan sammenlignes med Bubers teorier om
"Jeg - Du" mødet i en terapeutisk sammenhæng udfra et eksistentialistisk/humanistisk
synspunkt, og refererer også til psykodynamisk terapi i arbejdet med bevidste og
ubevidste processer. Grotowskis teorier er anvendt af den østrigske musik og
dramaterapeut professor Paulo Knill - leder af en udtrykkende kunstterapeut
uddannelse på Lesley College i USA. En kunstterapeutisk retning ( Expressive Art
Therapy ) som også er udbredt i Skandinavien. Desuden kan nævnes artiklen: Towards
a Poor Drama Therapy af (Johnson et al.1996) som bygger på Grotowskis tanker i en
kropsterapeutisk sammenhæng. Titlen er inspireret af Grotowkis bog: Towards a poor
Theatre (Grotowski,1968), hvor Grotowski, der oprindelig var elev af den russiske
teaterlegende Stanislawski, beskriver sine visioner, tanker og metoder til at søge efter
mennesket bag masken/rollen.
I begyndelsen og midten af 70erne udførte Grotowski som nævnt ”para-teatralske
eksperimenter”, som han kaldte ”Holiday”. Denne betegnelse (eller dette begreb)
anvendes analogt i musikterapeutisk sammenhæng af Aigen i artiklen Creativity in
Qualitative Music Therapy Research ( Aigen 1998), hvor Aigen fremfører tanker om
musikterapiscenen som et terapeutisk rum, udfra forskellen mellem et ”sacred space
and time” og ”profane experience of time and space”. Aigen citerer i denne forbindelse
Mircea Eliade - en fremtrædende forsker indenfor sammelignende religionsvidenskab.
Eliade siger at: The creation of the world becomes the archetype of every human gesture
(1959 s. 45) og Aigen forklarer i forlængelse af dette synspunkt, at Eliade tilbyder nogle
anvendelige redskaber til forståelsen af ”sacred” contra ”profane”.
16