Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

“Disability Acessment Scale”. Undersøgelsen viste, at musikterapien signifikant
formindskede patienternes negative symptomer. Pavlicevic og Trevarthen (1989) har
udfra musikterapi improvisationer i et kontrolleret studie undersøgt 15 skizofrene
patienter, og fundet en signifikant bedring af patienternes evne til emotionel kontakt
udfra en analyse model, der var specielt udviklet til netop dette studie. Undersøgelsen
tog hensyn til patienternes musikalske baggrund og perceptuelle funktionsniveau.
Forfatterne har yderligere i 1994 undersøgt kliniske musikterapi improvisationer med
skizofrene patienter, hvor det blev belyst, at patienterne udfra et antal sessioner:
Improved in their clinical status and their level of musical interaction with the therapist. I en
anden rating undersøgelse: Musikterapie im Urteil Schizophrener Patienten, beskrev
Reger i 1994 at:
The positive therapeutic effects quoted (in the study) are relaxation, activation, reduced
anxiety, easier contact-making, and improved opportunities for emotional expression.
Undersøgelsen byggede på et patient-spørgeskema omhandlende de ovennævnte
parametre (Reger 1994). En større undersøgelse af Thaut (1989) med 130 psykiatriske
patienter, hvoraf en del var diagnosticeret som skizofreni viste, at patienter bedømt
udfra “Self-rating of relaxation, mood/emotion and thought/insight” før og efter
musikterapi, scorede signifikant højere efter musikterapien. Dette gjaldt både
patienter, der deltog i såvel aktive som receptive musikterapigrupper. Undersøgelsen
foregik i fængselsregi over en periode på 3 måneder.
The study was conducted over a 3 month period with eight different groups of patients,
with each group participating in three different treatment modalities: Music group therapy,
instrumental group improvisation and relaxation. Results showed a significant change
(p