Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

terapeutisk alliance. Den meget positive vurdering kan indebære dog sandsynligvis
indebære elementer af idealisering (Kohut, 1971). I resultatet af
spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at patienterne lægger stor vægt
på betydningen af at blive forstået, samt deres egen indsats i terapien. De opfatter
sig selv som meget motiverede, hvilket måske har afspejlet sig i et særdeles stabilt
fremmøde med meget få afbud.
De spørgsmål, hvor patienterne har scoret lavest, omhandler indsigt og overføring,
f.eks. på spørgsmålet om hvordan synes du, dit forhold til terapeuterne har påvirket
dit forhold til andre mennesker. Dette er ikke overraskende set i lyset af tyngden af
patienternes psykopatologi og terapiens tidsramme på et halvt år. Det er dog
heroverfor tankevækkende, at flere patienter på spørgsmålet om hvilke kvaliteter,
de synes var mest fremherskende under dannelsen af mentale billeder under
musiklytningen, vælger kvaliteten “indsigtsgivende” som 1 og 2. Prioritet.
Musikterapien har på grund af den valgte tidsramme langt overvejende været af
støttende karakter. Tidligere erfaringer tyder på, at to års psykoterapi med
skizofrene patienter må anbefales (Gunderson et al 1984). Først efter det halve år
har man en fornemmelse af en bæredygtig terapeutisk alliance med disse
særdeles skrøbelige patienter. 8 af de 9 patienter ville utvivlsomt kunne profitere af
et længerevarende forløb. De gav spontant udtryk for, at de gerne ville have fortsat
terapien og var kede af, at den skulle ophøre. Man kunne derfor overveje at gentage
undersøgelsen med patienter i minimum 1 års terapi.
Desuden er det interessant og af central betydning, at musikdelen vurderes så
positivt af patienterne. Vi 79 er undervejs stødt på skepsis med hensyn til at udsætte
så dårligt integrerede patienter for denne form for musikterapi. En metode, hvor vi
ligefrem tillader, at patienterne kan vælge at ligge ned under musiklytningen og
lukker op for deres fantasi og følelsesliv med musikken, hvorved man ligefrem
kunne frygte en genopblussen af psykotiske symptomer og angst. Det er derfor
særlig interessant, at patienterne alt overvejende har responderet meget positivt på
musikdelen, og udfra et musikterapeutisk synspunkt også meget væsentligt, at den
valgte musik ikke har virket skræmmende for disse skrøbelige patienter. (spm. 27).
Endelig fremhæver patienterne også, at kombinationen af musik og samtale
ligesom kombinationen af musik og billeddannelse, har været en god idé, og at
79 Co-terapeut Annette Roesen og undertegnede
319