Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Generel baggrund for projektet
Som nævnt under afsnittet om psykoterapeutiske tiltag overfor skizofreni er det
tvivlsomt om såkaldt afdækkende terapi overfor skizofrene generelt er muligt, mens
psykoterapi af mere støttende karakter formodes at være vigtig, ofte suppleret med
psykofarmaka. (Stanton et al., 1984). Jeg er enig i disse synspunkter og anser
modificeret GIM på et støttende terapiniveau, med indsigtsgivende elementer i den
udstrækning det er muligt, for at være et relevant behandlingstilbud.
Indsigtsgivende skal i denne forbindelse både forstås traditionelt psykoanalytisk og
når patienten oplever sig selv på en ny måde eller som en fornemmelse af en
integrerende kreativ forståelse/sammenhæng både i processen og som et resultat
af terapien (Rogers 1951). Med støttende mener jeg "jeg støttende " i den forstand
at patienten tilbydes et forum, hvor ubærlige angsttilstande og ensomhedsfølelser
kan blive verbaliseret og rummet, og ubevidst skræmmende materiale kan blive tålt
og dermed afvæbnet. I mit projekt har jeg udover analyse af patienternes oplevelser
under musiklytning, bl.a. et spørgeskema som omhandler patienternes syn på,
hvad de har fundet som væsentligt i terapiforløbet. I flg. Hougaard (1996) er
undersøgelser af klienters opfattelse og vurdering af deres egne terapiforløb
overraskende fåtallige. I forhold til traditionel psykoanalyse, hvor terapeuten
primært optræder anonymt, vil jeg beskrive min terapeutrolle i projektet som
mindre anonym. Inspireret af Rogers (1951) og Winnicott samt Balint (1979, se
også: Igra 1989) opfatter jeg mig mere i retning af en empatisk, engageret
forælder, der lytter medlevende, og aktivt forsøger at forstå patienternes historier.
En grad af aktivitet, som flere steder i litteraturen anbefales i terapi med skizofrene
patienter f.eks. af Hausgjerd. (Hausgjerd, 1988).
56