Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

16.
Anjaligruppen: #1
Havevandring med
forhindring
- træ du kan sidde
op af til sidst.
17.
Boccherini: Cello
koncert i Bb,
Adagio.
Kontakt med
følelser og billeder
(Har det bedre - det virker også sådan
- mere smilende. Har fået bearbejdet
nogle tunge tanker - har mere mod på
livet:
Går i Botanisk Have. Kommer til et
krat, først blødt siden med torne, river
sig.
Smukkere med endnu flere blomster
på den anden side.
Ser et meget stort træ, tisser op af
det. Går om på den anden side og
sætter sig i skyggen.
(Positivt billede. Det kunne betale sig
at gå gennem tjørnekrattet. Ser det
som en manddomshandling at tisse op
af træet. Fortæller at han tit tænker på
billederne fra musikterapien. Er ikke
længere i banankassen.)
( før: er tilfreds med at han er blevet
på hospitalet i w/e - har lyttet til sig
selv. Føler sig tom i dag/ for tiden.
Aftalt med kontaktperson at de skal
tale om selvmordstanker.)
Vinter. På kirkegård, musikken
sørgelig Han går og fejer gra stenene
Har fået bearbejdet nogle tunge tanker siden sidst -
fået mere mod på livet (Ia, IIIa)
C følger oplægget fra guidningen og involverer sig i
situationen. C “tør rive sig på tornene og kommer
igennem forhindringen - hvor der er endnu smukkere
på den anden side. Der ses dermed en transformation
(smuk - endnu smukkere) i billedsekvensen, som
symbolsk udtrykker: “at det lønner sig at kæmpe”.
Situationen er interessant set i forhold til session 4,
hvor C flygtede fra smerte i forbindelse med
undersøgelser. Selvom jeg ikke ved, hvor ondt det har
gjort at rive sig på tornene, er det tankevækkende, at
C tillader sig selv at opleve et billede så tæt relateret
til noget, der kunne være en smerteoplevelse. Jeg ser
derfor det at udfordre og handle for at få det bedre
som en aktiv indsats for at få det bedre (Ib). Billedet
af at tisse op af et meget stort træ kan ses som en
maskulin bekræftelse, som følge af den positive
udgang af bevægelsen gennem krattet. Altså en
formodet styrkelse af selvtillid. C kalder det en
manddomshandling hvilket leder tankerne på
manddomsritualer.
C referer til slut til “banankasse” billedsekvenserne.
Han er nu åbenbart ude af kassen, hvilket jeg tolker
som, at han ikke behøver denne beskyttelse mere.
(IVa, V a)
Musikken bringer C i kontakt med stærke følelser. C
konfronteres med døden, som det også ses i session
6, men denne gang har han ikke kontrol over
situationen.
C kommer i denne session i kontakt med stærke
følelser af i forhold til temaet selvmordstanker/
208
I a + b
III a + b
IV b
IV a
V a
VIII b
III b
IV b
IIIV
musik