Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

susende fornemmelse” i ham 88 (kinæstetisk /sensomotorisk påvirkning ).
Fornemmelsen udløste spontant en konfiguration af ham selv som skøjteløber ( et
positivt selvbillede, antagelig med en begyndende overgangsobjektfunktion) -
dansende med en skøjteprinsesse hvor alle var der og kongen og dronningen
klappede. Billedet bliver sat ind i en kort narrativ sammenhæng, der kan tolkes på i
gruppen. A ”Undrer sig over sig selv – plejer ikke at dagdrømme” og kommer
derved til at reflektere over sig selv. (kat. IIa i kategorimodellen).
Der ses altså integration mellem flere af disse niveauer, som kan forstås i et
udviklingspsykologisk perspektiv. Som i ovenstående ses mange eksempler i det
empiriske materiale, hvor musikken udløser en kinæstetisk/sensomotorisk impuls i
patienten som konfigureres i et billede. Dette billede ses videre som handlende
element i en bestemt kontekst - en narrativ sammenhæng - og hele situationen er
herefter forsøgt tolket i en leksikal – kognitiv symbolsk sammenhæng. I
nedenstående modeller har jeg forsøgt at skitsere sådanne sammenhænge i et
udviklingspsykologisk perspektiv.
Teorien set udviklingspsykologisk perspektiv
MODEL 8
I afhandlingen har jeg refereret til ORT. Set i udviklingspsykologisk sammenhæng
synes også Kohut (som nævnt) og Stern (2000) at være interessante bud på,
hvorfor det kan tænkes at skizofrene/skizotypiske patienter kan have gavn af
modificeret GIM.
Nedenstående er en model som angiver hovedtræk i Sterns udviklingsteori
88 Hvilket Stern benævner en vitalitetsaffekt (Stern 2000).
354