Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

at forældrene (Stern, 2000) vil kontrollere (f.eks.udfra beskyttelseshensyn) enten
barnets krop dvs. fysiske udfoldelser, barnets sprog, eller barnets følelser, men i Ps
tilfælde, virker det som om hele Ps opvækst er præget kontrol på alle tre niveauer.
Dette må logisk medføre at Ps selvfornemmelse er uudviklet på alle punkterne, og
at det, som det fremgår i empiriske materiale, er væsentligt at forstå Ps
problematik udfra denne baggrund. P giver udtryk for hastige ukontrollerbare skift i
sin affektive tilstand, handlingslammethed og ensomhed. P var derfor glad for i
terapiforløbet at opleve ”mestringssituationer” hvor han mærkede sin krop og
handlinger og sine følelser som noget positivt og livgivende. Samtidigt forekom
også billeder som udtrykte kærneproblematikken, og Ps forsøg på at tackle
problematikken. F.eks. da han oplevede sig selv som ”et tomt lidt mørkt hus uden
møbler”, men bagefter ”bevægede sig ud i solskinnet i haven udenfor”.
Konklusivt foreslår jeg, at objekt-konfigurationer som afspejler patientens
selv/selvdele konkret eller metaforisk, kan have forskellig karakter:
• Det kan være hele detaljerede selv-billeder, som metaforisk afbilder patientens ego.
• Det kan være ”identifikationsbilleder” – ”et mig/mit rum” som patienten fornemmer
som sit ”hjem” (en kerneselvoplevelse).
• selvobjekter som led i en narcissistisk udvikling if. Kohut.
Det kan også være selvbilleder/selvobjekter, der referer til konflikter i selvet og
dermed:
• Selvbilleder der fungerer som overgangsobjekter
• En type ”hjælpebilleder” som konfigurerer modstandskraft ifm. truende/angstfyldte
tilstande
• ”Beskyttelsesbilleder” som angiver forsvarsmanøvrer ifm. truende/angstfyldte
tilstande.
Jeg forestiller mig at stimuli og strukturende elementer fra musikken opfanges af
patienten på et bevidst og ubevidst niveau. Den bevidste del kan fornemmes af
patienten som vitalitetsaffekter/effekter eller følelser der transformeres til billeder
(images). Nogle af disse billeder konfigureres som selvobjekter og selvbilleder.
Både selvbilleder og selvobjekter interagerer i patientens indre med andre objekter
ofte virkelige personer eller personer fra patientens fantasi. Disse billedhistorier kan
348