Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

af en sag. En sag kan være (1), et udsagn om verden, hvorved sagen er en bestemt
forståelse af verden. Det kan være en appel (2), f.eks. en opfordring eller et råd,
hvorved sagen er en bestemt forståelse af værdierne, og det kan være (3), udtryk
for, hvad der rører sig i den talende, og da er sagen en bestemt forståelse af den
indre verden eller personligheden.
Hvis vi kigger på niveau (3), som har størst betydning i behandling og terapi,
betyder det ifølge Gadamers tilføjelser til den hermeneutiske cirkel, for det første at
man går frem og tilbage mellem den forståelseshorisont, man har i mødet med den
talendes (eller spillendes) udsagn og sin egen forforståelse af situationen, og for det
andet, at man går frem og tilbage mellem spørgsmål, man stiller til udsagnene
(teksten), og de svar som udsagnene (teksten) giver på disse spørgsmål, hvorved
der kan opstå en gradvis sammensmeltning eller samforståelse af horisonter. Dette
betyder dog ikke, at man behøver at være enig med den anden, blot at
fortolkningen bliver mere og mere adækvat. Sammenfattende kan anføres, at ens
forståelseshorisont hele tiden virker tilbage på ens forforståelse. I sammenhæng
med mit projekt betyder dette, at min forståelse af patienternes udsagn, hele tiden
spejler sig i min forforståelse af patienterne. F.eks. udfra objektrelationsteorien,
som udgør et fortolkningsfællesskab for behandlerne, eller anden kulturel
forforståelse af patientens situation f.eks. min egen forhistorie. Desuden foregår der
hele tiden en dynamisk proces, som indebærer spørgsmål og svar i forhold til
teksten: Patienternes oplevelser under musiklytning, og patientens egen forståelse
af sig selv. Mht. anvendelsen af den hermeneutiske cirkel i musikterapi angiver
Isabel Frohne Hageman i artiklen Metatheories and Praxeology of Integrative Music
Therapy Applied to Dream Analysis as a Music Therapeutical Technique, en
hermeneutisk/terapeutisk spiral. Spiralen er baseret på en udviklingscyklus, som i
flg. Petzold (1974) består af følgende: a.) initialfasen, b.) aktionsfasen, c.)
integrationsfasen og d) nyorienteringsfasen. Frohne har analogt navngivet disse
udviklingsfaser med begreber fra sonateformen: ekspositionsfasen,
gennemføringsfasen, reprise og coda. (Frohne 1994). Jeg vil senere i afhandlingen
i forbindelse med case gennemgange anvende denne model til at illustrere en
udviklingstendens udfra et terapiforløb. (Case pt. C)
I vort århundrede har franskmanden Ricoeur haft en betydelig indflydelse på
hermeneutisk epistemologi, bl.a. via sine synspunkter om metaforens sproglige
betydning. Disse synspunkter vil jeg vende tilbage til senere i afhandlingen under
79