Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Forløb:
almen åben afdeling, tilbringer han næsten al sin tid i sengen, og beskrives som stort
set uden mimik og øjenkontakt, og fortæller, at han føler sig glasagtig og tom indeni.
Han indstilles til smedeværkstedet på hospitalet halvtids, men passer dette meget
dårligt og pjækker ofte.
I november 1995 giver A udtryk for, at han godt kunne tænke sig noget terapi, uden at
han umiddelbart kan definere noget egentligt mål hermed, men han vil gerne komme
ind på sin depression, sit lave selvværd og sin fortid.
Han fremtræder apsykotisk, men fortsat helt initiativløs. Han foreslås herefter
musikterapigruppen, som han indvilger at deltage i.
A fortæller ved forsamtale til musikterapigruppen, at han altid har haft et positivt
forhold til musik, og han lytter gerne til en bredt udsnit af forskellige genrer. Han har
ikke tidligere været i nogen former for terapi, og fortæller, at det at snakke om sine
følelser ikke har været noget man gjorde i hans familie. Han er derfor uvant med
dette, og ligeledes ukendt med deltagelse i terapigruppe, men positivt indstillet på at
prøve. Begynder i musikterapigruppen i december 1995.
Deltagelse: 6/12 95 - 3/7 1996 Patient nr. 3/9 - pt. A
Antal Sessioner: 28
Formuleret problem:
Isolerer sig, ligger i sengen hele dagen, føler sig deprimeret og er ligeglad med alt,
synes tilværelsen er meningsløs. Er ikke vant til at tale om sig selv.
Formuleret mål for terapien: At få større selvtillid og få større tiltro til egne evner.
Adspurgt kunne han også godt tænke sig at beskæftige sig med sin relation til
forældrene og sin opvækst.
135