16.07.2013 Views

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I forhold til fortolkningsperspektiver i musikterapeutisk forskning udfra<br />

improvisation foreslår Ruud (1998) i artiklen Science as Metacritique, at man<br />

udvikler nogle fortolkningsredskaber, som gør det muligt i terapisituationen at læse<br />

interaktionen mellem triaden - de musikalske strukturer, klientens oplevelser, og<br />

terapeutens interventioner. Ruud: One possible strategy in the deconstructions of the<br />

triadic process would be to postulate the whole music therapy situation as a text. Ruud<br />

anfører efterfølgende, at musikterapeuter der<strong>med</strong> kunne drage fordel af hele det<br />

humanistiske forskningsområde, herunder f.eks. litteratur, kulturstudier, narrative<br />

analyser, retorik, tegnanalyse (semiotik), strukturel analyse osv.. Dette kunne, efter<br />

min opfattelse, ligeledes gælde for forskning i GIM, og er derfor relevant i forhold til<br />

mit projekt, fordi patientens oplevelser under musiklytningen formuleres sprogligt,<br />

ofte udtrykt i metaforiske vendinger, som naturligt danner basis for en narrativ<br />

analyse, der skal forstås ift. klientens biografi.<br />

Uddybning af primære videnskabsteoretiske paradigmer<br />

I det følgende vil jeg beskrive Grounded Theory (GT) og hermeneutiske retninger<br />

som jeg primært refererer til i projektet.<br />

Grounded Theory<br />

Grounded Theori er en kvalitativ forskningsmetode af teoriopbyggende type.<br />

Grounded Theory er udviklet af Glaser og Strauss (1967), og senere bearbejdet af<br />

Strauss og Corbin (1990) indenfor forskning i sociale forhold. Grounded Theory er<br />

en teoriudviklingsmodel, hvor teorier er "grounded" i selve materialet. Metoden har<br />

til hensigt at generere og teste teorier. Glaser og Strauss er af den opfattelse, at<br />

teoriudvikling er af central betydning, hvis man vil opnå større indsigt i sociale<br />

fænomener. Metodens redskaber er dannelse af kategorier og subkategorier af<br />

observerbare data udfra en bestemt kodning/mærkning, som man ved nærlæsning<br />

af materialet synes er dækkende. Senere i processen stilles så spørgsmålet, om de<br />

valgte betegnelser er dækkende i forhold til de oprindelige fænomener<br />

undersøgelsen omfatter. Metoden sigter mod i nydannelse af teori, og tidligere<br />

teorier er derfor ikke så interessante. Et væsentligt aspekt ved denne metode er, at<br />

den giver mulighed for nytænkning og udelukker at man “presser” eksisterende<br />

teorier ned over hovedet på givne data. Et aspekt jeg vil omtale nærmere i næste<br />

afsnit om ændring af fokus for analysen af <strong>patienter</strong>nes udsagn under musiklytning.<br />

75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!