Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Med hensyn til Bs aggressionsforvaltning synes hendes aggressive impulser at være
bundet af en indre vrede og afmagt i forhold til sig selv og forældrene. Ofte vender hun
sine aggressioner indad og skærer i sig selv eller oplever selvmordsfantasier, men
mange af disse aggressioner synes i virkeligheden at være rettet imod forældrene -
primært faderen. Det aggressive materiale synes ofte, at være af så stor intensitet, at
B er ude af stand til at håndtere det, og i stedet får en destruktiv følelse af
afmægtighed, hvor B ikke er i stand til at skelne tydeligt mellem sin egen andel og
forældrenes andel i det konfliktfyldte forhold.
Med hensyn til virksomme forsvarsmanøvrer synes det, at finde et ståsted, hvorfra B
kan operere/handle som det væsentligste, og forsvarsmanøvrerne kan derfor, udfra
deres positive stabiliserende egenskaber, relateres til kategorien “følelser af håb”.
I kategorien billeder og udsagn relateret til kerneproblemer er billeder, som udtrykker
selvdestruktivitet og manglende sammenhæng i selvet, mest fremtrædende. Billeder
som giver historisk sammenhæng er præget af negative genoplevelser fra Bs
barndom.
Den væsentligste metafor synes at være solen (6,9,12,13,16,17,19,20,27,28), som
ofte næsten personificeres og f.eks. kan indeholde både dragende og truende
egenskaber. Desuden er billedet af en lille fugl, som B siger er et billede på hende selv
(session 18), og billedet af en farvestrålende fisk (session 13), som for B symboliserer
tryghed, af væsentlig betydning. At den farvestrålende fisk symboliserer tryghed
betyder, at billedet er knyttet til Bs opfattelse af sig selv - som et
sammenhængsskabende element, og man kunne forestille sig at det farvestrålende
ved fisken måske også udtrykker et kreativt potentiale i B, men måske også en
omnipotent konfiguration. Jeg forestiller mig, at den lille gule fugl, der jages og dør, er
symbol på Bs sårbare selvopfattelse, og det, at hun er i stand til at sørge over fuglen,
anser jeg som en væsentlig restituerende faktor.
Med hensyn til transformation af billeder, sker der i forhold til faderen den udvikling at
B går fra “ingen billeder = forkastelse/fornægtelse af billeder” til billedsekvenser i
flere sessioner (14), (15), (21) som belyser faderforholdet. Desuden sker der en
markant forandring af Bs sandslot i session (25). Hvis det kunstfærdige sandslot, B
bygger i session (25) - som bliver ødelagt i session (26) og (27) - ses som et billede
på ”lånt frihed under indflydelse af stoffer”, kan hændelsesforløbet opfattes som en
slags realitetskorrigering, hvor den lånte frihed på stoffer efterhånden fremstår som
en uholdbar/urealistisk drøm, som B, bevidst eller ubevidst, erkender. Sekvensen kan
188