Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Ved stædigt at fastholde håbet og inspirationen ved håbet, viser patienten også en
evne til udholdenhed. At forandring er mulig. Denne evne kan sammenlignes med
trods, og ses f.eks. når mennesker, som har overlevet livstruende omstændigheder
f.eks. at være “levende begravet”, udsat for tortur eller ophold i koncentrationslejr,
fortæller, at de vedholdende havde forestillinger om forskellige grader af utopiske
håb, og at en stædig fastholden af disse håbsfantasier hjalp dem med udholde
smerten og overleve i det hele taget. Den kreative tanke bliver vanens ( fængslet
eller koncentrationslejrens, eller bare den almene indgroede vanes) modstander.
Jf. temaet i Benignis film “La Vita e Bella”, hvor hovedpersonerne udholder et
ophold i en tysk koncentrationslejr under 2. Verdenskrig ved kontinuerligt at bruge
fantasien.
Håb er ofte forbundet med glæde. Dette ses f.eks. når Pt. P i forbindelse med en
forestillet naturoplevelse mærker en følelse af glæde, han ikke har mærket længe.
Session (12). Han får meget lyst til at være på stedet, hvor han oplevede følelsen - i
virkeligheden, og glæder sig til næste sommer. I nuet får P en uventet kropslig
oplevelse af vitalitet: Noget nyt bliver muligt, og det virker et øjeblik, som en
løftestang i forhold til hans udtalte depressive, opgivende orientering i livet.
Oplevelsen er virkelighedsnær og har dermed en inspirerende indvirkning på
gruppen, og i øvrigt bemærker jeg, at musikken måske har været den faktor, som
har banet vejen til glædesfølelsen. Om glædesfølelser skriver Kast at: Emotionerna
glädje och inspiration låter oss alltså sällan vara isolerede utan drar oss in i många slags
sammenhang med andra, og Kats pointerer dermed at glæde, inspiration og håb er
ligeså vigtige for forståelsen af menneskets natur som angst og sorg.
273