Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

korresponderende med realiteterne. F.eks. adfærdsmæssige studier som
udelukkende omhandler den adfærdsmæssige effekt af brugen af musik, ikke
musikkens subjektive betydning for patienten. Studiet fortæller ikke noget om
processen som ledte til adfærdsforandringen, og det siger intet om musikkens
faciliterende virkning i processen og årsag – virknings – relationen.
A:
er deskriptiv - pragmatisk orienteret, og vil beskrive signifikante tegn i musikken, og
beskrivelsen af musik og adfærd vil være tæt på data. A vil også beskrive
atsammenhæng mellem musik og teoribygning har mindre betydning end
verifikation. Ruud skriver at forsker A: … not only will try to account for changes in
client´s behaviour but will also create an operational definition of the music used or the
behaviour involved. This is often done within the paradigm of empirical epistemology by
using concepts from physics or acoustics to obtain “correct” data or intersubjectively
shared statements. Og Ruud tilføjer senere, at den tidligere Journal om Music Therapy
var et meget anvendt medie for udgivelser af en forsker af ”A typen.”
B:
Er en positivistisk forsker, som er mest optaget af at beskrive data, og som typisk
fokuserer på musikanalyse, som fører til en detaljeret beskrivelse af de musikalske
parametre, udfra et dataanalyse system. Ruud skriver i relation hertil at: In some of
these systems, analysis often starts from this level, either close to the score, transcription,
or phenomenological experience. Herefter pointerer Ruud, at den fænomenologiske
forsker hører til i området mellem B og C afhængig af deres forforståelse, og at det
er interessant at se, hvor tæt fænomenologien kommer på positivistisk tænkning og
sandhedsbegreb i forsøget på at beskrive essensen af et fænomen. Selvom dette
synspunkt er rigtigt, er jeg ikke enig i at en fænomenologisk forsker kan placeres på
linien mellem B og C, men først fra punktet C, som for mig er adskillelses punktet
mellem positivistisk/kvantitativ forskning og kvalitativ forskning.
22 23
22 Eks. på GIM forskning udfra et fænomenologisk synspunkt er Denise Erdonmez
afhandling: A Phenomenological Study of Pivotal Moments in Guided Imagery and Music
(GIM) Therapy. (Erdonmez 1999). Om fænomenologi: se bilag nr. 3.
69