Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

en tendens til at konfliktstof hurtigere bringes på bane med GIM relateret receptiv
musikterapi end sædvanligvis i improvisationsterapi. Dette stiller krav til terapeuten
om at hjælpe patienten med at bearbejde og forholde sig til det aggressive
materiale. En hjælp for terapeuten (og klienten) i den situation er at lægge vægt på
den symbolske form, det aggressive materiale fremkommer i. Med andre ord, at
den metaforiske distance og dobbelttydighed i ”samarbejdet” med musikken og
billeddannelsen kan være en hjælp for patienten til at rumme, og dermed
bearbejde, aggressivt ladet materiale.
Fællestræk for de faseinddelinger Eckhoff nævner i sin artikel, synes generelt at
være, at patienterne først skal igennem en tilvænningsfase med fokus på opbygning
af tryghed og tillid, efterfulgt af faser, som progressivt fokuserer på øget
individuation i gruppen. Forløbet tjener som udviklingsmodus fra etablering til
fundering af tillid. Dette danner grundlag for viderebearbejdning og introduktion af
konfliktmateriale, samt åbning mod sværere følelser såsom afmagt, fortvivlelse,
kamp og adskillelse, hvilket jeg i det følgende vil belyse udfra Pt. Cs materiale i mit
projekt.
Udviklingsfaser i terapien set ift. pt. C
Udfra en anskuelse om udviklingsfaser i gruppe-musikterapiforløb, har jeg set på
pt. Cs direkte udtalelser ift. gruppen. Disse er følgende i kronologisk rækkefølge:
Pt. C: (3) angst for de andre i gruppen, (4) hvad synes de andre om ham når han taler
om selvmordstanker, (7,31) forholdet til musikterapeuten (8,9,10,16) banankasse ift.
gruppen, (15) lidt mere tillid til gruppen , (20) genkender anden patients fantasi om at
være et uhyre, (21)pige fra gruppen let påklædt, (23) to fra gruppen adskilt fra dem,
(30) afsked med gruppen
Min tolkning, spørgsmål og tanker om disse udsagn er følgende. I begyndelsen er C
angst for de andre i gruppen, hvad siger de til hans selvmordstanker? Vil de
udstøde han, vil de tage afstand til ham ? og er dette en gentagelse af tidlige
primære relationer?
I forholdet til mig fortæller C, at han er usikker, når jeg ikke er tilstede. C synes at
have en positiv (overførings) relation til mig, præget af afhængighed. Er han bange
for at den kvindelige co-terapeut ikke kan klare forløbet alene, og i så fald siger det
så også noget om hans forhold til kvinder generelt - evt. moderen?
Ved hjælp af banankassen (sess. (8), 9, 10, 16) metaforiseres Cs forhold til
310