Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

• Change in time experience
• Change of emotionality
• Change in thinking
• Change of body schedule
• Change of awareness
• Feeling of inexpressibility
• Feeling of renewal and rebirth
• Loss of control
• Hyper suggestibility (som hos Tart, 1972)
Bevidsthed om bevidsthedens betydning er et spørgsmål om grænser, hvor det
centrale spørgsmål er, i hvor stor udstrækning et valgt musikstykke vil influere på
patientens bevidsthedsstade. Det paradoksale ved musikterapi med psykotiske er, at de
både kan være tiltrukket af den symbiotiske tilstand, men også frygte den af angst for
at blive opslugt - men for at kunne separere sig, skal de gradvist lære at tåle nærhed og
kontakt. Om målet for musikterapi med psykotiske beskriver De Backer at: For the
psychotic patients with autistic behaviour, the essence of music therapy is to offer them
appeasing, non-overwhelming symbolic experiences which, with the help of a musical
sounding object, make separation possible - hvilket beskriver den ønskværdige
udviklingscyklus.
Som eksempel på evnen til at bære og rumme kontakt som en central faktor i
behandling af psykotiske kan nævnes Gillian (1983), som i artiklen: The Use of
Improvisation for Developing Relatedness in the Adult Client, belyser en udvikling i en
skizofren patients evne til ”relatedness” både konkret i det lydlige udtryk og symbolsk i
de følelser og minder, det lydlige udtryk bringer med sig.
Forskningsprojekter med skizofrene patienter i musikterapi.
Indenfor området musikterapi med skizofrene ses en stadig forskningsmæssig
intensivering. Tang (1994) rapporterer om: Rehability Effect of Music Therapy for Residual
Schizophrenia, hvor en større gruppe på 76 patienter deltog i en kontrolleret
undersøgelse udfra “Scale for Assessment of Negative Symptoms “ og WHO´s
30