Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

tegneserieagtige. Dermed bliver et for farligt/truende aspekt ved billederne
afladet. (Pt.2 sess. 7, pt. nr.3 sess.18). Et helt konkret eksempel på
afstand er at patienten åbner øjnene under lytningen for at orientere sig.
(pt. 4, sess. 2)
• Patienten i billedhistorien søger i sikkerhed eller beskytter sig selv på
anden vis (pt. 5, sess. 13) eller at patienten bevæger sig fra udsatte steder
til mere “nærende” eller sikre positioner. (pt. 5 sess. 8, 24).
• Billeddannelsen, som en måde til at “teste” sin indre konstitution på.
F.eks. pt. 4 i session 28, hvor patienten i den mentale billeddannelse
genoplever en togtur fra en svær periode, og erfarer, at han ikke får
selvmordstanker.
• Afbildning af en ønskedrøm/dagdrøm som dels virker som bolværk mod en
ubærlig følelse af lavt selvværd og dels giver information om patientens
længsler og sætter patientens problematik i perspektiv.
Jeg konkluderer at billeddannelse og musiklytning i den skitserede gruppesetting
kan føre til:
• Dannelse af indre “væresteder” eller refleksionsrum, som har en beskyttende
eller restituerende virkning på selvet.
• Ståsteder som patienten kan operere videre fra - eller hvor pt. kan bearbejde
svære oplevelser
• Redskaber til at lægge afstand til overvældende oplevelser
• En måde fantasien kan “realitetsteste” virkeligheden på
• Ønskedrømme/dagdrømme, som afbilder patientens længsler og perspektiverer
patientens problematik
Hvilket jeg har afbildet i nedenstående model:
Bevidst
RR
Reflektionsrum
Realitetstestning
dagdrøm
Arbejdsplatform
overgangsobjekt
279