Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

kunstanalog udviklingsform, som man kan møde og arbejde med i den
musikterapeutiske improvisation. Dette leder tankerne hen på H. Kohut, som i sin
udgave af egopsykologien beskrev, at der sideløbende med objektrelationerne foregår
en fortløbende narcissistisk udvikling livet igennem, som manifesterer sig i kunst og
kreative udtryk (Kohut, 1957,1971; Moe 1991)
I Årsskriftet for Musikterapi i Psykiatrien 1998, anfører Julie Exner i en introduktion til
morfologisk musikterapi, at terapiformen ikke er udviklet indenfor psykiatrien, men at
den gradvist er ved at vinde indpas her. (Exner 1998).
Sideløbende med udviklingen af den analytiske og humanistisk orienterede musikterapi
i Europa, udviklede den amerikanske musikterapeut Helen Bonny en receptiv
musikterapeutisk metode, som hun kaldte Guided Imagery and Music (GIM). Metoden
har rødder i humanistisk filosofi og eksistentialistisk/humanistisk psykoterapi. GIM
metoden vil blive behandlet særskilt, idet den har haft en væsentlig indflydelse på mit
projekt. (Bonny 1978a,1978b)
Personlig baggrund
Min egen begyndende tilgang til musikterapi foregik via et længerevarende intensivt
stipendieophold i 1974 - opfulgt i 1976 - hos den polske teaterinstruktør Jerzy
Grotowski i hans Teater Laboratorium i Wroclaw i Polen. Omkring 1969-70 overskred
Grotowski og hans medarbejdere grænserne for traditionelt teater, idet han og hans
gruppe iværksatte paratteatralske eksperimenter, hvor mødet mellem aktørerne var det
centrale. Grotowski beskrev dette møde som:
. A cycle of meetings between people who do not know each other at first, but gradually
upon getting accustomed to one another, rid themselves of mutual fears and distrust: this,
in the course of time, causes them to release in themselves the simplest, most elementary
inter-human expression" (Leszek Kolodzieejczyk , 1974)
Grotowskis ideer med et inter-humant møde blev realiseret i en psykodramatisk
fremstilling af en dybdepsykologisk proces. Personlige bevidste og ubeviste sider kom
gradvist til syne først i en soloimprovisationsform, som senere udgjorde grundlaget for
interaktioner mellem deltagere i en gruppe. Grotowski kaldte sine eksperimenter for
"Holiday" og beskrev situationerne som et møde med:
15