Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

er et godt stykke under denne værdi. Han skriver videre, at han, som del af den
såkaldte Zürich skole, mener, at skizofreni udvikles på baggrund af et samspil mellem
arvelige prædispositioner til lidelsen og risikofyldte livsoplevelser. Benedetti anfører at:
… med en psykodynamisk forståelse af skizofreni benægtes ikke en vis biologisk basis for
lidelsen. En sensitiv forståelse af den livshistorie, som har ført til skizofrenien, er ikke et
bevis på, at visse fysiologiske årsager ikke også er tilstede, idet et "psykologiske
mikroskop" alene ikke kan udelukke de mulige faktorer som ikke kan iagttages heri, nemlig
de fysiske. (Benedetti, 1983)
Overlæge Jes Gerlach fra Sct. Hans Hospital udtaler, at der i.flg. undersøgelser i Europa
udført mellem 1920 og 1987 (Gottesman, 1991) er en vis arvelig risiko forbundet med
skizofreni, idet en familiær disposition giver ca. 10-15% større risiko for at erhverve
sygdommen. Selvom der ikke er noget bevis for, at skizofreni er arveligt, har det dog
længe været kendt, at risikoen for at erhverve sygdommen forøges betydeligt, hvis der
er en eller flere som har sygdommen i den nærmeste familie, og at denne risiko forøges
i takt med tætheden af relationen. F.eks. har søskende til skizofrene en risiko på ca.
10% for at få sygdommen, mens enæggede tvillingsøskende har en risiko på omkring
50%.
Gerlach anfører desuden, at anlæg til sygdommen måske grundlægges før fødslen, og
at infektioner eller komplikationer under graviditeten eller ved fødslen kan være
medvirkende årsager. (Gerlach 1996).
Skizofreni og hjerneprocesser
Mange forskere og behandlere hælder således til den antagelse, at sygdommen
stammer fra et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer, og der
forskes intenst i både biologiske faktorer og psykoterapeutiske strategier. I den
medicinske grundforskning spiller receptor-teorierne en central rolle. I denne meget
komplekse biokemiske proces indgår en række signalstoffer, såkaldte
transmittersubstanser. Bl.a. er transmitterstofferne dopamin og serotonin blevet tillagt
en særlig betydning for forståelsen af skizofreni, men der er endnu ikke tilstrækkelig
sikkerhed om disse stoffers indvirkning og betydning. (Jahnsen og Laursen, 1990)
Desuden er der påvist visse tendenser til hjerneforandringer hos skizofrene. Der er
fundet let forstørrede sideventrikler (hulrum) og formindskede tindingelapper især i
venstre side i sammenligning med normale, og der er fundet tegn på sammenhæng
mellem arvelig tilbøjelighed for skizofreni og større sårbarhed med hensyn til
20