Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

“altid har været tilskuer” og er ambivalent overfor, om han vil have kontakt med
andre mennesker. Hegnet fremstår som en visuel grænsesætning, udfra hvilket
temaet om isolation kan belyses. I næste session er P stadig trist og fortæller, at
han bare venter på at dø. Han fortæller også om sin barndom, hvor han følte sig
meget styret. Siger at forældrene var meget dominerende, og at han ikke har fået
mulighed for at udleve sine egne behov. Han ikke måtte bestemme noget som helst
selv - hverken spille fløjte eller lege med mekanik. Under den efterfølgende
musiklytning forestiller P sig en kanotur med afd. Han flytter ind i en lille hytte og
kommer til at tænke på, at han også skal indrette sig i værelset i bofællesskabet.
Han sætter sig på en stol i hytten og nyder musikken. P siger bagefter oplivet - at
der kom nye perspektiver. Han ser nu frem til at komme i bofællesskab og tror på,
at han kan få struktur på hverdagen. Sekvensen taler for sig selv. Efter min
opfattelse bliver oplevelsen bl.a. positiv i kraft af Ps adgang til at være
skabende/medvirkende i billeddannelsen. Ved selv at “lege” med tanken om at
flytte ind i hytten” dannes elementer af selvudfoldelse, som P ikke har fået
tilfredsstillet i barndommen. P udfolder sig og føler dette bekræftende i stedet for
smertefuldt som tidligere.
Musikken bringer først og fremmest P i kontakt med følelser og stemninger
indenfor et bredt spektrum. De nævnte er: hengivelse, længsel, smerte, spontanitet,
nydelse, ensomhed, en rar aftenstemning, romantik, (glæde). Desuden kan det
nævnes at han i (22), siger: det var et var svært at vende skibet, da musikken var kraftig
- og i (2): at musikken var meget dejlig og regelmæssig, hvilket i begge tilfælde
refererer til musikkens dynamiske virkemidler - her rytme, tempo, volumen og
intensitet.
Endelig skal nævnes at musikken har indvirket direkte (implicit) eller indirekte
(eksplicit) på billeddannelsen. F.eks.: (16) musikken i kirken, (2): et orkester
spillede, akrobater dansede, (22): stryger af sted, hen over vandet, og måske (1):
haven udvidede sig, havde en sø, blev smukkere, analogt til at musikken
tonemæssigt bredte sig ud.
Med hensyn til oplevelsernes fremtrædelsesform er Ps oplevelser i overvejende
grad udtrykt i narrative sekvenser, hvilket betyder, at han er i stand til at skabe
selvbilleder i en narrativ kontekst. Der ses også en vis tendens til, at fremstillingen i
højere grad er baseret på narrative sekvenser i forhold til enkeltstående hændelser,
258