Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

med teorimodeller om det bevidste og ubevidste forhold mellem mor og barn i
barnets tidlige udvikling. 34
Stern og ORT
En naturlig forlængelse og nabo til ORT er selv-psykologien som beskrevet af den
sene Kohut som også har beskæftiget sig med musikkens psykodynamiske funktion
(Kohut 1959; Folker,1994). Med afsæt i Kohut har Stern gennem kliniske studier
føjet nyt materiale til selv-psykologien og efter min opfattelse også til ORT.
ORT omhandler som bekendt specifikt barnets tidligste udvikling, og bl.a. Stern
(Stern 1985) har gennem kliniske studier påvist, at barnet allerede indenfor de
første måneder er i stand til at foretage intentionelle handlinger og indgå i mere
differentierede relationsmønstre med moderpersonen end tidligere antaget af
forskellige forskere bl.a. Mahler. Sterns observationer af det spæde barn
overbeviste ham om, at barnet ikke kom direkte fra livmoderen ind i et autistisk
stadie som varede de første måneder. Tværtimod fandt han, at barnet allerede
indenfor de første dage var i stand til at være bevidst om moderfiguren. Stern
mener, at moderens engagement i kontakten med barnet er afgørende for hvilke
spor af moderen, der bliver dannet i barnets fantasiliv. Stern mener dog ikke, at
fantasien har helt så stor betydning, som det fremgår af Kleins teorier. Han mener,
at barnet primært oplever virkeligheden. At barnet mestrer at observere
virkeligheden og at børn først senere anvender signifikant brug af deres fantasi for
at ændre og videreudvikle deres perceptioner. Stern hævder endog også, ifølge
Gabbard (1994), at sekundærproces tænkning går forud for primærproces
tænkning, og at dette er grundlaget for normal udvikling. Stern har foreslået fem
separate selvoplevelser (selvfornemmelser), der dannes i løbet af de første leveår:
det opdukkende selv eller kropsselvet (mellem fødslen til ca. 2mdr), kerne selvet
(mellem 2- 6 mdr.), det subjektive selv (mellem 7 til 9 mdr., det verbale eller
kategoriske selv (mellem 15 og 18 mdr.), og det narrative selv (mellem 3 til 5 års
alderen). Alle disse selvfornemmelser varer ved livet igennem, men dukker op i
34 J. D. Sutherland har i 1980 i artiklen ”The British object-relations theorists:
Balint, Winnicott, Fairbairn, Guntrip”, opsummeret teoretiske standpunkter og
forhold imellem disse teoretikere. (Sutherland 1980)
86