Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

stranden i en lille
båd
28.
Beethoven 5.
Klaverkoncert,
2.sats
Trappe ned i have
undersøge haven.
Sejler i gammel hullet robåd væk fra
stranden, ser sit fine sandslot trampet
halvt ned.
Har følelsen fra tidligere, at alt er lige
meget, sejler ud imod en
overdimensioneret sol, får det bedre,
bliver mere rolig. Historien slutter ikke.
( Co-terapeuten (AR) foreslår at solen
kunne være symbol på andre mennesker,
da den både er farlig og tiltrækkende. Siger
også at det farlige ved at lade andre
mennesker komme for tæt kan være at de
opdager noget, der er skjult, noget som
måske er frastødende.)
( før: har det dårligt. Har skåret i sig selv
igen og taget stoffer. Er ked af det det.
Siger farvel til den kvindelige terapeut, og
siger at hun har været en af de få, der har
kunnet forstå hende. Siger også at hun har
været glad for kulturen i gruppen. At der er
blevet lyttet og talt på en god og
respektfuld måde og at hun også har følt
respekt for sin person.)
Husker sit billede fra 1.ste session
Samme musik. Er i have lidt udflydende.
Grøn græsplæne, grønne træer.
Overskyet, kigger efter solen. Den er som
en svag ring bag skyerne.
Er i forældrenes hus: Billedet står skarpt.
Kunne ikke lide at være der, huset skulle
sælges.
Kunne heller ikke lide haven eller sit
værelse, har dårlige minder derfra.
ikke slutter anser jeg som et håb.Co-terapeuten
(AR)foreslår at solen (for B) kan ses som
symbol på andre mennesker, hvilket B er
lyttende overfor og ikke afviser, men heller
eller kommenterer.
Hvis sandslottet fortsat forstås som noget, der
er opført i et rus relateret bevidsthedstilstand,
er det nu en konfiguration som er delvist
ødelagt og noget B sejler væk fra.
Idet B får det bedre til sidst kunne tyde på at
hun har klaret at miste det halvt nedtrampede
sandslot.
Selvom B har det dårligt, er hun alligevel i
stand til at reflektere over forløbet som helhed
på en nuanceret måde. Udtrykker at hun har
fået udbytte af at være i gruppen. (IIa)
B husker også at musikken var den sammen
som i hendes 1.session. Hun kigger efter solen
der skimtes bag skyerne, og er altså opsøgende
i fold til solen som har haft mange væsentlige
symbolske både positive og negative
fremtrædelsesformer i terapiforløbet. (IIa)
Tænker også på, hvorfor billedet af forældrenes
(aktuelle) hus står så skarpt, men finder ikke
noget svar umiddelbart. (IIa)
Måske kan Bs tiltagende misbrug og det at hun
har skåret i sig selv også relateres til at hun
skal stoppe i gruppen. Sagde i session 26 at
hun kunne føle sig fortabt over ikke at kunne
fortsætte i terapien.
179
II a
III a
IV a
musikken
Ref.