Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

10.
C: Nielsen: Tågen
letter
(Lars T./Menzer)
Markvej i skov
11.
Dvorak: Serenade
+ Warlock.
dukker op, er dobbelt så stor som Britta.
Går ind i en skov som brænder. Brænder
selv, ender på forkullet bænk. Det er rart.
Var ikke neutral (mod sædvane)
( fortæller mere flydende end tidligere. Får
lidt skyldfølelse over at anden i gruppen får
ubehagelige minder if. det hun siger. Dette
bliver vendt i gruppen).
(før: Tænkt over ildebrand fra sidst. Kan
ikke tolke det. Fortæller at hun føler sig
hjemme i gruppen. Er bange for fremtiden,
hvor hun skal klare sig selv)
Går i skov, ser cirkelrund sø, blå og kold.
Går igennem den. Mennesker myldrer ud
uden ansigter. De kommunikerer hverken
med hende eller med hinanden. Går forbi
hende.
Ser sig selv som sådan en. Lille og uden
ansigt.
Går videre ned i jorden. Et meget
håndgribeligt mørke. Der er lidt mere
behageligt.
(efter: Tolker mørket: bare det ikke
betyder at dø ? ! er angst for fremtiden)
( før: Ikke så deprimeret længere, men
siger at hun er i et tomrum, hvor hun er på
den ene side og hendes følelser er på den
anden side af “grødisen”)
1.)Forældrenes hus, kælder i tidligere hus
og senere forældrenes sommerhus
hun selv brænder og ender forkullet.
B synes paradoksalt at dette var rart. Mit
indtryk er at når B “mærker” sig selv brænde
symbolsk - er det for at komme væk fra - slippe
ud af - det ubærlige negative selvbillede/
selvhad hvilket jeg anser som en
forsvarsmanøvre. Det er også sigende at B må
brænde op for at mærke sig selv.
Siger at hun var emotionelt engageret i
modsætning til tidligere (IIIb)
B har reflekteret over ildebranden fra sidst. At
hun føler sig hjemme i gruppe synes meget
væsentligt ift. den hjemløshed og manglende
ståsted hun har fortalt om tidligere.
At B går igennem søen associerer jeg til at B
går gennem lag i sig selv. Iagttagelserne har et
uhyggeligt skær. B identificerer sig med at
være lille uden ansigt. Jeg har kategoriseret
dette udsagn som et billede på Bs
kerneproblem. Længere nede er der lidt mere
behageligt - måske skjult - men pludselig
opstår tanken om mørket har forbindelse til
døden.
Det virker som om B leder efter et
tilholdssted/holdepunkt. Sammenligner
musikken med det at rejse, men musikken
bliver også opslugt/indhentet.
Som i tidligere sessioner er der positive og
negati e momenter Efter l tningen taler B om
II b
VI
I a
III a
V a
VIIIa
169