Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

I modsætning til min analyse af “scoringer” i kategori IV (interpersonelle
aspekter), hvor der var stor spredning i materialet, er billedet her meget mere
ensartet. Pt. B har lige mange udsagn i hver kategori, og hos de øvrige patienter
ses en mindre overvægt af narrative sekvenser.
Desuden er der tendens til, at især de narrative sekvenser kommer i kortere eller
længere ”stimer”. Konklusivt ses, at der er en vis udvikling i retning af flere
narrative sekvenser efterhånden som terapiforløbet skrider frem, men at de
enkeltstående oplevelser indeholder sekvenser, jeg har kategoriseret som
restituerende faktorer i den terapeutiske proces. Set i psykodynamisk perspektiv
mener jeg dog, at det er væsentligt at patienterne kan få oplevelser der fremtræder
sammenhængende, fordi dette peger på indre sammenhæng i selvet. Desuden er
det som nævnt min kliniske erfaring, at klienter/patienter i (almen) GIM terapi
næsten altid får flere og flere sammenhængende oplevelser succesivt i et helt
terapiforløb. En tendens der kun afbrydes af overgangsoplevelser mellem
forskellige bevidsthedslag, hvor oplevelserne ofte er fragmenterede.
303