Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

proces og det terapeutiske udbytte. Undersøgelsesdesigns som fokuserer på
procesforskning kan iflg. Jørgensen (1999) s.73 være:
1. proces-effekt prædiktor forskning, hvor man ser på sammenhænge imellem
processen på et givent tidspunkt og senere effekt.
2. proces-mikroeffekt forskning, hvor fokus er sammenhænge imellem dele af
den terapeutiske proces (eksempelvis afgrænsede terapeutiske
interventioner) og umiddelbart efterfølgende tegn på terapeutisk effekt,
3. proces- proces forskning, som ser på, hvorledes et element i den terapeutiske
proces medfører eller fører frem til et andet (terapiens dynamiske forløb)
eller
4. retrospektive spørgeskemaer eller interviews, hvor patient og/eller terapeut
umiddelbart efter en given session eller ved behandlingsafslutningen bliver
bedt om at udpege og evt. forholde sig til vigtige begivenheder og/eller
virksomme elementer i terapien.
Ses ovennævnte i forhold til mit projektdesign vil aspekter under pkt. 4:
Retrospektive spørgeskemaer eller interviews belyses i undersøgelsens første del:
Undersøgelsesmetode I , mens aspekter pkt. 2 og 3 bliver belyst i undersøgelsens
anden del : undersøgelsesmetode II som omhandler patienternes oplevelser under
musiklytningen i terapiforløbet, og fokuserer på terapeutisk udvikling. Mht. til
Jørgensens pkt.1, synes jeg ikke, at jeg decideret har været optaget af prædiktor
forskning, selvom der måske vil kunne påpeges sammenhæng mellem processen
på et givent tidspunkt og en mulig senere effekt.
Metateoretisk reference
Fokus på fremkaldelse og klargøring af temaer og mønstre, patienten arbejder med,
samt udviklingstendenser indenfor disse - altså proces-effekt - hører
videnskabsteoretisk hjemme i det område, som Alvesson og Skjöldberg (1994 s.
131) benævner aletisk hermeneutik. Aletisk hermeneutik er kendetegnet ved
afsløring af noget skjult eller sløret. Dette kan præciseres som eksistentiel og
poetisk hermeneutik. Eksistentiel hermeneutik er kendetegnet ved oplevelse,
mening, intentionalitet, at lytte og spørge til teksten samt forforståelse som
baggrund for bedre selvforståelse. Poetisk hermeneutik er kendetegnet ved
forståelse (af sprog og tankevirksomhed) via metaforer og narrativer: altså at
tankens væsen dybest set er metaforisk – poetisk, og ikke logisk-formel.
Sammenfattende er jeg kommet frem til en analysemodel, hvor jeg, inspireret af
GT, har opdelt teksten i små enheder, og anbragt disse enheder i kategorier med
det formål, at opnå overblik nok til at finde virksomme temaer og sammenhænge i
98