Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

musikken har hjulpet dem med at få kontakt med deres følelser, hvilket indebærer
mulighed for at forstå og bearbejde det emotionelle indhold i en interpersonel
sammenhæng.
Idet Valbaks del af spørgeskemaundersøgelsen er beregnet på individuel terapi, er
der ikke her spørgsmål vedrørende gruppen. Gruppens betydning og rolle fremgår
dog tydeligt i besvarelsen af de 5 supplerende spørgsmål – undersøgelsen 1/C.
Flere patienter nævner værdien af forholdet til de andre i gruppen, som udtryk for
spejling både med hensyn til fælles problemstillinger, og i forståelsen af den anden
udfra forestillingsbillederne. Besvarelserne peger tydeligt på, at patienterne har
været i stand til at drage nytte af deres oplevelser under musiklytningen, hvilket vi
mener skyldes musikkens strukturerende og containende effekt. De fleste patienter
nævner oplevelser fra musiklytningen som det, de har haft mest gavn af i terapien,
samt at mange af disse oplevelser erindres tydeligt. Dette er samstemmende med
Erdonmez, der i sin afhandling ”A Phenomenological Study of Pivotal Moments in
GIM” fandt, at kendetegnet ved ”pivotal moments” bl.a. var at disse øjeblikke blev
husket og kunne beskrives detaljeret og levende af patienterne som deltog i
hendes projekt. I min undersøgelse nævner flere, at musikken og billeddannelsen
var medvirkende til personlige oplevelser af konkret eller metaforisk karakter, som
gjorde et stort følelsesmæssigt indtryk, hvilket også ses som en af de væsentligste
kendetegn ved ”pivotal moments” i Denise Erdonmez afhandling (Erdonmez, 1999
s.232). Patienternes oplevelser i mit projekt bevirkede også større selvforståelse
og et øget engagement i gruppen. F.eks. fortalte én patient, som var præget af
udtalte negative symptomer, at han følte indre tomhed, og ikke syntes han havde
noget at bidrage med til gruppen i den indledende runde. Men patienten fik mange
billeder under musiklytningen og dette hjalp ham til aktivt at kunne tage del i
gruppen. En anden patient med mange positive symptomer, fik mere hold på sin
indre verden via terapien, og endte i sidste session med bevidst at genopleve og
reflektere over de væsentligste mentale billeder/oplevelser han havde haft
undervejs i forløbet. Én patient syntes decideret ikke, at han havde fået udbytte af
terapien, men det må i den forbindelse dog nævnes at denne patient, som i øvrigt
var den første deltager i projektet, deltog i en gruppe, hvor et andet gruppemedlem
(som ikke var med i projektet) suiciderede. Denne oplevelse gjorde stærkt indtryk
på patienten, hvilket han også anførte på spørgsmålet om, hvilke konkrete
begivenheder i terapien, der havde gjort størst indtryk på ham. Det kan derfor ikke
320