Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Strandstrand,
bygge hytte, aften,
overnatte.
26.
Doky Brothers:
"Childrens song"
Bygge hus på
stranden, hvordan
ser der ud ?
27.
Pushkar: "Inner
Harvest"
Lægge ud fra
udadvendt - ellers kan hun ikke tillade sig
noget.)
Bygger et kunstfærdigt sandslot, med
tynde vægge og gulve. Og et skuer af
bølgepap.
Vælger at sove under åben himmel. Ser
(måske) nogle børn - tænker på om det er
hendes - skubber tanken fra sig.
(Efter: Tør ikke tro hun nogensinde får et
familieliv. Virker mindre hæmmet, men var
ved at falde i søvn i starten. Kommenterer
et andet gruppemedlems billeder.)
(før: Har det dårligt på hospitalet, må
heller ikke komme hjem. Får forfærdeligt
præparat mod Ketogan abstinenser. Føler
at hun har lagt sig ud med sin
kontaktperson ligesom med faderen
hjemme og siger “så det er mig der er
fejlen”).
Klasker vådt sand op for at bygge, det
bliver skyllet ud af havet. Der er trist og
koldt.
Hun vil gerne hjem. Finder sit hjem
brændt. Lillesøsteren på 2 år står der
alene og fortabt.
Hun er også selv forkullet.
(efter: kan godt føle sig fortabt ift. at
stoppe i gruppen. Sørgeligt. “Nu kender I jo
hele mit liv i jeres hoveder
( før: keder sig, alting er ligegyldigt, som
da hun boede hjemme. Siger “jeg er aldrig
kommet med noget positivt her”)
længsel efter et mere normalt liv og dermed et
skjult håb. (IIIa)
Jeg forestiller mig at Bs aktuelle selvopfattelse
i forhold til stofindtagelse og den dermed
“lånte” frihedsfølelse konfigureres i hendes
billede af det meget skrøbelige kunstfærdige
sandslot.
B kommenterer et andet gruppemedlems
billede (IVa).
B har problemer ifm. stofmisbruget, som er
blevet taget op på afdelingen.
B er ked af at skulle slutte i gruppen, hvilket
tyder på at gruppen har været af væsentlig
betydning for hende, og at der er opbygget en
terapeutisk alliance.
Hvis det første billede ses i relation til
sandslottet i sidste session skyller sandet nu
bare bort når hun forsøger at bygge.
Jeg opfatter billedet på hende og søsteren
ved det udbrændte hjem – som et klart udtryk
for en følelse af fortabthed. (VIIIa)
Billederne harmonerer med Bs følelser og
udsagn før lytningen, men i modsætning til
flere andre sessioner udvikler billednarrativet
sig positivt. At B får det bedre og at historien
ikke slutter anser jeg som et håb Co terapeuten
IV a
VI
IIIVa
IV b
III a
IV a
VIII
178