Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

dynamikken i musikken. (8). I session 4 bevirkede dette skift en følelse af
fortrøstning, og i session (8) var P i kontakt svære følelser af ensomhed, hvor skiftet
i musikken bevirkede, at Ps væren i de svære oplevelser ikke endte i fastlåsning og
håbløshed, men at P i stedet - ledsaget af musikken - bevægede sig ind i et lysere
univers (som i session (24)). Set som metafor for Ps livssituation kan denne enkle
narrative oplevelse bruges terapeutisk som fortælling om at P ledsaget af musikken
kan bevæge sig ind og ud af svære følelser uden at blive låst fast. Jeg forestiller
mig, at musikkens dynamiske skift fungerer som en bearbejdningsmodel. I session
(22) konfigureres musikkens dynamiske kvalitet direkte i P s billeder - musikken er
bølgegang, der gør, at Ps skib er svært at vende. Som metafor for Ps aktuelle
livssituation kan billedet bruges terapeutisk til at analysere Ps modstandskraft i
livet og dermed kan billedet knyttes til Ps aggressionsforvaltning.
Som eksempel på Ps kerneproblem kan nævnes session 5. Før musiklytningen i
denne session fortæller P, at han synes det er anstrengende at være sammen med
andre. Han er træt af gruppemøderne på afdelingen, hvor han føler sig presset til at
fortælle, hvorfor han er trist. Han føler sig som et lille barn der er overanstrengt.
Billeddannelsen under musiklytningen tilfører flere perspektiver til Ps konflikt: Han
er ombord på et stort skib og der er selskab ombord, men han føler sig udenfor - er
tilskuer. Musikken er romantisk og han føler længsel efter en pige - måske en pige
der er med i selskabet - og P reflekterer herefter over sit forhold til piger generelt.
Den visuelle fremstilling afspejler (ud over Ps problem med det anstrengende i at
være sammen med andre og den regressive adfærd dette medfører ” jeg føler mig
som et overanstrengt barn”), at P har længsel efter at være med i samværet, men
kontakt med det kvindelige aspekt er komplekst for P. Dermed belyses både den
konkrete problematik og Ps situation i et bredere, mere globalt perspektiv. Ved
næste session lægger P ud med, at han er i tvivl om, han får noget ud af
musikterapien i det hele taget. Han siger, at han har svært ved at finde glæde ved
noget som helst. Han føler sig mismodig. Jeg får idet indtryk at Ps frustration,
smitter af på hans syn på musikterapien, og at der i hans uspecifikke udsagn ”om
han får noget ud af terapien” kan ligge en (skjult) devaluering. I denne session
tilfører oplevelserne under musiklytningen en ny vinkel til problemstillingen. P er
tilskuer til et bakket landskab. Der er et hegn med dyr på den anden side, og han
tænker at hegnet er et fængsel (at være buret inde). Bagefter fortæller han at han
257