Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

I den terapeutiske setting foregår hele tiden en bevægelse mellem det intrapsykiske
og det interpersonelle felt. De faste holdepunkter i settingen, fungerer som
”træningsramme” for patienterne, således at de kan øve sig i bevæge sig imellem
et intrapersonelt rum, hvor de kommer i kontakt med indre objekt-konfigurationer,
og et interpersonelt rum, hvor disse objekt- konfigurationer kan deles og
bearbejdes. Der foregår således en stadig bevægelse mellem fantasi -
realitetstestning og intersubjektiv forståelse. Desuden er det væsentligt at pointere
at musikken – guidningen – billeddannelsen og gruppen udgør et terapeutisk
virkende hele. Det skal desuden påpeges at terapien foregår i en social kontekst,
hvilket naturligvis også har betydning for terapiforløbet. ( se afhandlingen s.109 om
miljø samt patienternes anamnese)
De virksomme faktorer
Af min undersøgelse, hvis hovedresultater fremgår af kategorimodellen 81 , fremgår
det at receptiv musikterapi udfra modificeret GIM opererer med forskellige
restituerende faktorer, nemlig
- musikken
- billeddannelsen
- forsvarsaspektet
- gruppen
For teoretisk at forklare hvordan receptiv musikterapi udfra den beskrevne model
har en positiv effekt på skizofrene patienter, er det nødvendigt at reflektere over
sammenhængen mellem de forskellige elementer i settingen og den terapeutiske
proces. I nedenstående model har jeg skitseret en mulig sammenhæng mellem de
terapeutiske interventioner og udviklingsmålet.
81 En sammenfatning af restituerende faktorer ifølge min analyse er, at restituerende faktorer
forekommer på flere psykologiske planer. Dels et kognitivt niveau, hvor det primære er patientens
refleksion over sig selv og sin situation der er i fokus, dels et emotionelt niveau hvor patientens
kommer i kontakt med og bearbejder væsentlige følelser, og endelig et interpersonelt niveau, hvor
patienten deler sine oplevelser med udgangspunkt i musiklytningen med andre patienter i gruppen.
Dvs. at resultaterne ses både som følge af kognitiv, emotionel og intra- og interpersonel aktivitet.
329