Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

development which has taken place gradually during the previous variations.”
Hermed forklarer Summer hvorfor hun ikke mener Mozart-sonaten egner sig til et
klassisk GIM program. I forhold til mine patienter vil jeg, - udfra relevansen af
Summers synspunkter – sikkert kunne anvende de første dele af Mozart stykket,
som tilstrækkelige gode arbejdsfoci, men ikke hele stykket.
Vedr. spørgsmålet om relevant musik i GIM vil jeg udfra en overordnet teoretisk
betragtning sige, at de stykker som i traditionel GIM sammenhæng optræder i
begynderprogrammer, i forhold til min klientgruppe kunne betegnes som
”arbejdsprogrammer”, og at der udfra dette synspunkt skal indføres en helt ny
kategori: ”præ-begynderprogrammer”, til svagere integrerede patienter/klienter.
Disse musikstykker vil som det er tilfældet med mine musikvalg indeholde
musikkens allerenkleste virkemidler. Dette er, udfra en musikalsk formanalyse
f.eks. melodier bygget op omkring enkle ostinatfigurer, vers. med refræn,
sangformer (AAB), balladeformer, tema med variationer og enkle da capo-former
(ABA). Disse typer musik understøtter de udviklingsperspektiver som jeg har
beskrevet i ovenstående. I model 7 ses eksempelvis sammenhængen mellem musik
og billeddannelse. (se også cases i hoveddelen)
konklusion
I ovenstående har jeg forsøgt at belyse forholdet mellem musikkens
virkningsfaktorer - billeddannelsen og patienternes udvikling.
Konklusivt ses at det empiriske materiale analyseret udfra
kategorimodellen/kataloget viser, at den teoretiske grundantagelse om musikkens
funktioner blev bekræftet. Musikken har en selvrefleksionsbefordrende evne som
hjælper patienterne med at forholde sig til sig selv. De restituerende faktorer er
baseret på patientens oplevelser i bestemte øjeblikke og situationer, hvor de
faktorer som leder op til disse situationer er temaer patienten bringer op
umiddelbart før musiklytningen, eller situationer under musiklytningen. Resultatet
af disse oplevelser er at patienten oplever nye sammenhænge i sit liv på flere
niveauer. Oplevelserne omhandler interpersonelle relationer eller eksistentielle
temaer og er præget af et emotionelt engagement. Disse oplevelserne er
indplaceret i kategorimodellen.
GT har fungeret som begrebslig støtte, og gennem databearbejdningen er
361