Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

under musikken med hinanden, hvilket ofte medføre forøget interaktion og indsigt. F.
eks. indsigt i, at gruppens deltagere både kan have meget forskellige oplevelser af
samme stykke musik, såvel som oplevelser, der indeholder fællestræk. De Backer
omtaler også et andet væsentligt aspekt nemlig faremomentet i receptiv musikterapi.
Han anfører, at hvis patienten får lov til at begrave sig i musikken så at sige – sker det,
at patienten opgiver sig selv i en psykotisk sammensmeltning med musikken uden
kommunikation med omverdenen. Eksempelvis kan lytning til meget monoton musik
fastholde patienten i et psykotisk rituelt mønster, og patienten er dermed uden kontakt
til omverdenen. De Backer skriver at:
It’s interesting to dwell on the difference between regression which, when listening to
music, creates a feeling of well-being, and pathological regression which creates anxiety.
I psykodynamisk teori vil stadiet af velvære beskrives som regression til en symbiotisk
tilstand, hvor det totalt gode, symbolsk set, er moderen der mader spædbarnet i en
lykketilstand, og den ultimative angst - det totalt onde - i Kleinianske termer: det
straffende fraværende bryst, som truer med at udslette barnet. Musikkens terapeutiske
rolle er så at dekompensere for angsten for udslettelse - men det er væsentligt at være
opmærksom på, at musik også kan opleves som katalysator for negative
forfølgelsesforestillinger - for det straffende bryst. Siden den musikalske intervention
kan være så magtfuld, er det væsentligt at håndtere musikvalget med omhu. Det er af
stor betydning, at terapeuten er klar over, at patienten kan regrediere til begge
yderligheder. De Backer nævner, at en mulig forklaring på denne regression ligger i
videnskaben om ændring af bevidsthedstilstande. Han skriver, at udfra hans erfaring
med psykotiske sker der ofte en forandring i patienternes bevidsthedstilstand og
nævner følgende områder:
29