Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Analyse af As billeder og udsagn i terapien ift. den interview baserede
undersøgelse.
Udfra GAF skalaen (metode I/A) har A en score på 41 både før og efter forløbet. Der
kan altså ikke påvises nogen egentlig bedring herudfra, men dog en stabilisering efter
et psykotisk sammenbrud foråret 1995 - hvor A startede i musikterapiforløbet i
efteråret 95. At der ikke kan påvises nogen bedring kan naturligvis have mange
årsager. Det kan tænkes at A stadig var påvirket af eftervirkninger af det psykotiske
sammenbrud i form af depression og tomhed, og måske er den stabiliserende
tendens i virkeligheden tilfredsstillende positiv set i forhold hertil. Det kan også
tænkes at As udtalte udbytte af terapien primært er af en subjektiv indre observans,
som måske ikke umiddelbart opfanges i GAF skalaen.
A har udfra spørgeskemaet (metode I/B) lagt vægt på, at han har kunnet tale om
problemer, som det ikke er let at tale om med andre mennesker (spm. 2, score 4) og
vigtigheden af at få taget “hul” på problemerne (spm. 9, score 4). Desuden
fremhæver han bl.a. en positiv oplevelse af terapeuterne (spm. 10, 14 og 19, score
4), og ikke mindst det, at der var musiklytning i terapien ( spm. 26, score 5), og at
kombinationen at musiklytning og samtale var en god idé (spm. 28, score 5).
Desuden er spm. 27 om musikken har virket skræmmende scoret lavt (spm. 27,
score 1). Der er visse spm., som A har fundet har haft mindre betydning for ham. F.
eks. synes begivenheder udenfor terapien ikke at være af så væsentlig betydning. At
spm. 19 “terapeuternes tiltro at jeg ville få det bedre” er scoret højt, kunne tænkes at
bero på det, at terapeuterne har fungeret som en slags bærende faktor i
terapiforløbet.
Med hensyn til metode I C (kortundersøgelse og supplerende spm.) har A fundet at
følelserne “spændende” og “tryghedsskabende” var mest fremtrædende
følelsesmæssige kvaliteter, han har været i kontakt med i forløbet , og ift.
billeddannelsens kvaliteter, fremhæver han “ro” “harmoni” og “tryghed” i nævnte
rækkefølge. Der ses således kontakt med en række basale emotionelle tilstande på
en opbyggende måde, hvilket måske har været af meget væsentlig betydning, i
forhold til As udtalte følelse af indre tomhed og opgivende holdning til livet i det
hele taget før terapiforløbet. At A i billeddannelsen fremhæver “spændende”
harmonerer med den højeste scoring (5) på spm. 26 og 28 i
spørgeskemaundersøgelsen som omhandler musikterapimetoden. Dette kan også
som en bekræftelse på at A fandt en indgang til at tage del i gruppens kultur via
158