Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Mennesket som en historie
Til slut i denne gennemgang af metateoretiske orienteringer, som afgrænser det
forskningsområde jeg er engageret i, vil jeg nævne den amerikanske
psykoanalytiker Roy Schafer. Ifølge Köppe (1995) forkaster Roy Schafer (1989)
stort set hele den psykoanalytiske teori og anvender heller ikke begrebet
hermeneutik, men han er meget optaget af at se terapier som fortællinger om
patientens livshistorie, der udfolder sig udfra begrebet narrativitet. Schafer
beskriver den terapeutiske situation således, at dét, der egentlig foregår svarer til
en kreativ skabelse af et fiktivt betydningsrum, en narrativitet. Han mener, at ideen
om, at man i terapien når frem til en rekonstruktion af en række ”korrekte”
begivenheder og situationer, som patienten har gennemlevet som barn, er forkert.
Terapien er en relation mellem to subjekter, hvor der skabes en betydning, og
denne betydning har egentlig ingen sandhedsværdi i relation til en oplevet realitet.
Alle relationer til virkeligheden må opgives - også i terapien er der kun fortællinger.
Principielt set er der således ingen mulighed for at skelne mellem perceptionen af
et objektivt hændelsesforløb og en fantasi om eller fra fortiden. Fortiden
konstrueres ligesom nutiden, nutiden på grundlag af fortiden og fortiden på
grundlag af nutiden. Schafer mener ikke, at det er muligt at konstruere en fælles
teori blandt ligesindede, i betydningen et socialpsykologisk fællesskab blandt
analytikere. Shafer ser subjektet blot som ”noget der fortæller” lig med en instans,
der konstant producerer historier, selvberetninger. Livshistorien er således en lang
række af fortællinger, som internt er struktureret af forskellige plots, og det er det
eneste, der kæder dem sammen på tværs af livshistorien.
Jeg finder inspiration i Schafers tankemåde til at anskue patienter/klienter i
musikterapi, udfra den antagelse, at det de improviserer eller de udsagn de
fremkommer med under GIM terapi, kan forstås som subjektets narrative
livshistorier, eller brudstykker heraf.
Denne synsvinkel vil jeg belyse nærmere i kapitel om betydningen af patienternes
metaforer og narrativer i mit projekt.
82