Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

til materialet. Forskningen er primært er procesorienteret, men der indgår også
effektbeskrivelser.
I forhold til effekt af psykoterapi i det hele taget, skal det kort nævnes, at de mest
udbredte positive effekter af psykoterapi synes at optræde på tværs af
skoledannelser. Resultaterne er dermed (indtil videre) ”metodeuafhængige” og
omtales som "non-specifikke faktorer". Disse effekter indbefatter f. eks. klientens
positive opfattelse af, og involvering i, de terapeutiske opgaver, terapeutens varme
og empati, samt parternes gensidige sympati og enighed om mål og midler i
terapien (Orlinsky, Grawe & Parks, 1994; Luborsky, Crits-Christoph & Mintz, 1988,
i Hougaard 1996). Desuden bør det tilføjes, at det indenfor psykoterapeutisk
forskning, ikke har været muligt, hverken indenfor det empirisk/naturalistiske
område eller det hermeneutisk/humanistiske område, har været muligt at påvise
resultater som entydigt peger på den valgte metodes fortræffelighed. Tværtimod
viser adskillige meta-analytiske undersøgelser ingen, eller kun ringe forskelle, i
behandlingens effektivitet set udfra metode og referencevalg, hvilket benævnes som
den såkaldte Dodo-kendelse, opkaldt efter Dodo-fuglen i ”Alice i Eventyrland ”, der
erklærede alle som vindere.
Dog bør det påpeges, at psykodynamisk/psykoanalytisk terapi er en af de få
hovedtraditioner, som ifølge Grawe (1992), kan siges at være en rimeligt
dokumenteret behandlingsmetode også udfra empiriske undersøgelser.
Som nævnt findes der indenfor kvalitativ forskning mange forskellige
forskningsmetoder. Disse metoder er tæt knyttede til det mål, man vil undersøge,
og dermed hensigten man har med studiet. Desuden vil disse mål og hensigter
bære præg af forskerens forforståelse og interesse for et område. Er målet en
analyse af data, søger forskeren at identificere, klassificere og opnå en dybere
forståelse af figur/grund forhold, eller forhold mellem forskellige dele og dele i
forhold til helheden. Fokus er på observerbare data, og forskeren går ikke bagom
det manifeste, men søger at opdage iboende sammenhænge, strukturer og
processer. (Bruscia 1995). Er fokus på teoriopbyggende forskning, indføres
hypoteser og koncepter, som ikke er indeholdt i de givne data. Endelig kan fokus
også være på fortolkning, og så foreslår forskeren meningssammenhænge, som
ligger skjult udenfor de åbenlyse data.
74