Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

åde reflekterer over sin ungdom, beretter om selverkendelse ift. hashrygning og
refererer til sin nutidige situation. Temaet om samvær med andre contra at være
alene er også fremtrædende i kategorien refleksioner, hvor P hele tiden i tankerne
kredser om dette problem.
Emotionelle oplevelser synes også at have en væsentlig indflydelse på bedringen.
Jeg forestiller mig, at når P tilsyneladende har så lille et spillerum i kontakten med
andre mennesker, må det have en væsentlig positiv betydning at kunne dele følelser
med andre, uden at dette opleves intimiderende eller skamfuldt som tidligere.
I forløbet er der flere eksempler på, at P vover at sige noget som synes af
væsentlig betydning for ham, og han bliver flere gange følelsesmæssigt berørt,
tilsyneladende uden det virker for overvældende. Dette ses f.eks., hvor han føler
håb i sess. (3), (12) og i session (2), hvor han oplever at få støtte fra andre på
hospitalet. Forholdet til forældrene omtales under musiklytningen kun i en enkelt
session (10) som en positiv genoplevelse fra barndommen (en situation i
forældrenes have). P har dog omtalt forholdet til forældrene ved flere lejligheder i
terapien udenfor musiklytningsdelen f.eks. efter session (3), hvor han reflekterede
over sin tid i puberteten og fortalte om sin oplevelse af forældrenes styrende
adfærd overfor ham som en gennemgående faktor i barndommen. Måske har P på
baggrund heraf internaliseret en forestilling om, at det at være sammen med andre
betyder, at han mister retten til at bestemme over sig selv, hvilket i givet fald
naturligvis må være meget problematisk. Kategorien interpersonelle aspekter er på
flere områder præget af P’s tema om samvær med andre contra at være alene.
Kerneproblemet, følelsen af ensomhed og isolation, belyses gennem rækken af de
oplysninger, der handler om patientens forhold til andre mennesker. Han
reflekterer f.eks. over, at der er en sammenhæng mellem ensomhed og
konfliktskyhed (8). Udfra dette synspunkt er Ps reaktion i forhold til konflikten på
afd. i session (18) væsentlig. P har skændtes med personalet på afdelingen, og
syntes efterfølgende, at han var helt umulig og følte sig skamfuld. Under
musiklytningen skaber han et “beskyttelsesrum” i form af en bil, hvor han gennem
ruden kan se de belastende hændelser på afdelingen passere forbi, og han ender
med pludselig at komme i tanke om “de positive morgener i bofællesskabet”. Efter
min opfattelse har “beskyttelsesrummet” en stabiliserende effekt og medfører
mulighed for bearbejdning både på et bevidst og måske også et ubevidst plan. P
255