Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

favoritmusik under indtagelse af LSD, og under hele LSD sessionen blev der afspillet
udvalgt musik med den hensigt at understøtte den terapeutiske proces. Det
overordnede formål var at hjælpe patienterne med at genfinde sunde ressourcer i sig
selv, og gennem musikken at vise patienterne nye værdier og positive sider af
tilværelsen.
Da LSD påvirkningen, som bekendt, viste sig at have ret så mange bivirkninger og blev
forbudt som behandlingsform alle steder, blev disse eksperimenter bragt til ophør. Men
som udløber af eksperimenterne fandt Helen Bonny og flere andre musikterapeuter ud
af, at musikken i sig selv kunne skabe terapeutiske højdepunktsoplevelser såvel med
som uden LSD, og at patienterne faktisk meget bedre kunne huske deres oplevelser
bagefter - uden LSD indtagelse. (Bonny & Savery 1973, 1990; Bonny & Tansill 1977).
Med baggrund i disse erfaringer skabte HB metoden Guided Imagery and Music.
Der findes mange receptive musikterapeutiske metoder, men GIM er den bedst
beskrevne i litteraturen. Af andre metoder kan nævnes en regulativ metodik, som også
dannedes 70erne af den østtyske musikterapeut Chr. Swabe. Swabe delte
musiktilegnelsen op udfra tre hovedformål:
1.) Musik som skabte et gunstig stemning mellem terapeut og klient
2.) Musik som kan udløse emotionelle processer og
3.) Musik til brug for psykovegetativt betingede forstyrrelser f.eks. i sammenhæng med
afspændingsmetoder. (Swabe 1974, 1985)
HB brugte også afspændingsmetoder, men byggede sin metode op på en anden måde.
GIM beskrives af flere som en synergetisk proces (Stokes, 1985; Summer 1988;
Goldberg 1992), hvor samspillet mellem musikpåvirkning i en ændret
bevidsthedstilstand udløser emotioner, kropsoplevelser og billeddannelse hos klienten.
Mit udgangspunkt ift. GIM er udpræget en vægtning af den psykoterapeutiske og
psykodynamiske dimension. Denne orientering ses også hos den australske
musikterapeut Denise Erdonmez Grocke, der definerer GIM således:
37