Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

7.
Beethoven:
5.klaverconcert,
2. Sats
Have m. havehus ,
helt selvCulpen.
Er ved huset, går rundt om
det: Det har vinduer, han
kigger ind. Går ind af døren.
Stor sort hund. Døren
smækker bag ham.
Sort mand med le står bag
døren.
Samtale i køkkenet, måske
om han skal fortsætte eller
ej: hunden forsvundet: På et
tidspunkt "smuldre" døden,
og han forlader derefter
huset.
(efter: O.K. -
Tankevækkende. Tolker selv:
samtale med døden om han
skal fortsætte eller ej, hvor
konklusionen (døden
smuldrer) er - at det gør han.
Vil tænke videre til næste
gang.
(før: Har haft god uge. Dog
trist igen i går aftes, tænkte
på faderen, der har haft
blodprop i hjertet. Bange for
at miste ham. Nært knyttet til
ham. Har været nervøs for, at
Torben ikke var tilstede.
I farmors og farfars
kolonihave, 12 år gammel.
På ferie. De plukker
blommer som dengang.
Rød/hvid ternet dug på
bordet. Hyggeligt sol og
han føler kontrol over situationen, og han konkludere også,
at det vil han. Historien rummer elementer af en dominans/
underkastelses problematik, som måske også kan ses udfra
Cs forhold til gruppen, som han nævner i session 3. Altså at
Cs angst for miste kontrollen udsætter gruppen for (skjult)
aggressiv kontrol fra Cs side.
At C aktivt konfronterer sig med døden, ser jeg som en
aktiv indsats for at få det bedre (Ib).
Positiv erindring med familiemedlemmer (bedsteforældre)
Som i session 1, vil jeg betegne denne genoplevelse som så
markant positiv, at den giver C en tro på tilværelsen.
Oplevelsen synes at være udtryk for en meget tryg
situation, og jeg har valgt at kategorisere den som en “safe
container” (Va). Billedet har også et idylliserende præg.
Det ser ud til at Cs forhold til moderen er sløret, og jeg kan
få det indtryk at C måske tager lidt afstand til moderen.
Forholdet til faderen beskrives som nært, og det er tydeligt,
at han betyder en del for C. Forholdet til mig er også i
fokus, idet C giver udtryk for nervøsitet fordi jeg ikke var
tilstede. C er åbenbart mere tryg når jeg er der.
IV a
V a
202