Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

psykologisk ligger til grund for hans problemer. I øvrigt indeholder As udsagn
generelt ikke meget refleksivt materiale, hvilket måske skyldes, at A er helt uvant
med, eller ikke har været i stand til, at forholde sig til sig selv på et mere abstrakt
niveau. Hans oplevelser bærer tydeligvis præg af et “oplevende - jeg” og ikke et
“reflekterende - jeg” som udviklingspsykologisk ligger på et senere udviklingstrin.
Efterhånden i forløbet forekommer eksempler på, at A oplever væsentlige følelser af
forskelligartet karakter (6,14,18,24) samt følelsesmæssige skift (20), og han virker
gradvist mindre deprimeret. Session 22 omhandler en følelse af indespærring, som
han i billedet overvejer at kæmpe sig ud af. Oplevelsen kan relateres til As følelse af
isolation, som er et af hans centrale problemer.
Interpersonelt synes eksempler på gode minder med bedsteforældrene at afspejle,
at bedstefroældrene har haft stor positiv betydning for A under opvæksten, hvilket
han også selv betoner. Forældreforholdet blev ikke direkte omtalt i As mentale
billeder, men belyst i samtalen efter lytningen ved flere lejligheder, hvor
billedmaterialet naturligt lagde op til det. Bl.a. blev oplevelsen, hvor A oplevede sig
selv som en balletdanser, hvor kongen og dronningen fulgte forestillingen, tolket
som forældres opmærksomhed overfor barnet, hvilket bevirkede, at A fortalte om
den manglende opmærksomhed, han havde oplevet fra sine forældres side. Årsagen
til, at A ikke direkte oplevede billeder af forældrene er svær at fastslå. En mulighed
kan være en manglende parathed. A fortalte i begyndelsen af forløbet, at han
bevidst forsøgte at tænke positive billeder. A fik spontant kontakt med en række
positive “succes” oplevelser, og dette kan tænkes at være et nødvendigt første
skridt i et terapiforløb og danne grundlag for at mere konfliktfyldt materiale bliver
bragt på bane senere. Dette synspunkt synes jeg understøttes af, at da A under
kategorien aggressionsforvaltning kom i kontakt med fantasier, der rummede
aggressivt ladet materiale (session 22), var det virkelig voldsomt arkaisk materiale,
der dukkede frem, f.eks. at han “svævede over helvede”.
Billedernes fremtrædelsesform ses at være nogenlunde ligeligt fordelt mellem små
narrative sekvenser og en eller flere enkeltstående hændelser (streams of
consciousness), dog med overvægt af enkeltstående hændelser i begyndelsen af
forløbet.
157