16.07.2013 Views

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

psykologisk ligger til grund for hans problemer. I øvrigt indeholder As udsagn<br />

generelt ikke meget refleksivt materiale, hvilket måske skyldes, at A er helt uvant<br />

<strong>med</strong>, eller ikke har været i stand til, at forholde sig til sig selv på et mere abstrakt<br />

niveau. Hans oplevelser bærer tydeligvis præg af et “oplevende - jeg” og ikke et<br />

“reflekterende - jeg” som udviklingspsykologisk ligger på et senere udviklingstrin.<br />

Efterhånden i forløbet forekommer eksempler på, at A oplever væsentlige følelser af<br />

forskelligartet karakter (6,14,18,24) samt følelsesmæssige skift (20), og han virker<br />

gradvist mindre deprimeret. Session 22 omhandler en følelse af indespærring, som<br />

han i billedet overvejer at kæmpe sig ud af. Oplevelsen kan relateres til As følelse af<br />

isolation, som er et af hans centrale problemer.<br />

Interpersonelt synes eksempler på gode minder <strong>med</strong> bedsteforældrene at afspejle,<br />

at bedstefroældrene har haft stor positiv betydning for A under opvæksten, hvilket<br />

han også selv betoner. Forældreforholdet blev ikke direkte omtalt i As mentale<br />

billeder, men belyst i samtalen efter lytningen ved flere lejligheder, hvor<br />

billedmaterialet naturligt lagde op til det. Bl.a. blev oplevelsen, hvor A oplevede sig<br />

selv som en balletdanser, hvor kongen og dronningen fulgte forestillingen, tolket<br />

som forældres opmærksomhed overfor barnet, hvilket bevirkede, at A fortalte om<br />

den manglende opmærksomhed, han havde oplevet fra sine forældres side. Årsagen<br />

til, at A ikke direkte oplevede billeder af forældrene er svær at fastslå. En mulighed<br />

kan være en manglende parathed. A fortalte i begyndelsen af forløbet, at han<br />

bevidst forsøgte at tænke positive billeder. A fik spontant kontakt <strong>med</strong> en række<br />

positive “succes” oplevelser, og dette kan tænkes at være et nødvendigt første<br />

skridt i et terapiforløb og danne grundlag for at mere konfliktfyldt materiale bliver<br />

bragt på bane senere. Dette synspunkt synes jeg understøttes af, at da A under<br />

kategorien aggressionsforvaltning kom i kontakt <strong>med</strong> fantasier, der rum<strong>med</strong>e<br />

aggressivt ladet materiale (session 22), var det virkelig voldsomt arkaisk materiale,<br />

der dukkede frem, f.eks. at han “svævede over helvede”.<br />

Billedernes fremtrædelsesform ses at være nogenlunde ligeligt fordelt mellem små<br />

narrative sekvenser og en eller flere enkeltstående hændelser (streams of<br />

consciousness), dog <strong>med</strong> overvægt af enkeltstående hændelser i begyndelsen af<br />

forløbet.<br />

157

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!