Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

patientens udvikling afspejles i billeddannelsens transformationer og rekonfigurationer.
Nogle billeder og metaforer kan af patienten opfattes meget konkret, idet
billeddannelsen umiddelbart fanger konfigurationer fra det ubevidste, men
kontakten med dette felt skaber også grobund for differentiering (se s. 48).
Analysen viser, at angsten for den konkrete forståelse – f.eks. en konfiguration
af en kærneproblematik - kan vendes med terapeuterne og gruppen og dermed
bringes mere under kontrol. Dvs. at eventuelt ubevidste kernekonflikter bliver
synliggjort i billedlig form, hvorefter de kan gøres til genstand for bearbejdning
i gruppen.
Billeddannelsen er en form for tænkning som muliggør en videregående
informationsforståelse af sansemæssige oplevelser. I datamaterialet ses at
perception, minder og fantasi er kombineret, og rekombineret .(se f.eks. case
Pt. B). Hermed kan opnås ny forståelse for sansemæssigt baserede
sammenhænge og fornemmelse af nye perspektiver. 85 Billeddannelsen er tæt
knyttet til sanseindtryk og billeddannelsen vækker ofte følelser (se. F.eks. pt B
sess. 18). Dette betyder at f.eks. genfortælling af erindringer ofte opleves som
nærværende og levende. En anden væsentlig grund til billeddannelse er
billeddannelsens betydning i forbindelse med traumebearbejdning. Idet
leksikale repræsentationer og billedmæssige repræsentationer organiseres og
lagres forskelligt i vores bevidsthed, er det væsentligt at få begge
fremtrædelsesformer beskrevet, for at opnå en så hel bearbejdning og
integration som muligt.
Eksempelvis da pt. C genoplever en togtur forbundet med en traumatisk
kerneoplevelse, og efterfølgende fortæller om følelser og tanker i denne
forbindelse. Hermed blev den forestillede situation både nærværende og
bearbejdet både leksikalt og billedmæssigt. Det er i øvrigt typisk at patienten
oplever ikke at få selvmordstanker i den forestillede genoplevelse, og at dette
af et godt objekt, der reelt søges genskabt i nye sammenhænge.
85 Horowitz (1983) skriver herom at ”Skill at refiguration through image formation allows one to seek
new similarities and differentials.” Horowitz benævner, at sammenhængen mellem fantasi, erindring
og perception tillader en at ”review information for new meanings, to contemplate objects in their
absence, and to seek new similarities and differences.
340