Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

All experiences in the Pachelbel Canon are restricted to this endless, tiny circle of
eight measures. There is no counterpoint, no secondary theme, and no musical
element develops or grows away from the original statement of the theme. Pachelbel
erases all tension. There is not one beat of this piece which suggests growth or
separation from the theme, the home base.
Jeg er enig i Summers anskuelser om hvilket “landskab” musikken tilbyder
klienten at bevæge sig i, men alligevel vil jeg pointere, at der aldrig er nogen garanti
for at visse patienter/klienter under visse omstændigheder ikke vil opleve stærke
følelsesmæssige udsving og spændingstilstande, mens de lytter til Pachelbels
stykke. Af og til sker nemlig det uventede, at netop den betryggende struktur baner
vej for voldsomt arkaisk materiale af traumatisk karakter.
Som Bonny meget tydeligt anfører i følgende eksempel, oplever patienter/klienter i
GIM terapi ofte musikken meget anderledes, end den været ment fra komponistens
hånd. Som eksempel på dette skriver Bonny (1978b) i GIM monografien: The role of
the taped Music in GIM at:
“The Swan of Tuonella” written by Sibelious as a tone poem about death, uses
mournful tones of the English horn to suggest that the sweet-bitter end of life was
near. But persons in GIM who listen to that composition have a variety of experiences.
For some, the slow, stately melody of the English horn invites a comfortable and
secure feeling, while the supporting orchestral harmonies create an ebb and flow of
peaceful music allowing colourful imagery to emerge. For such GIM listeners, the
skilful blending of Sibelious´ melody and harmony, the traditional chord patterns and
endings of melodic phrases, the richness of the timbre of various instruments, all
work together to provide an emotional frame which communicates that “all is well”.
With these impressions, the listener can relax and allow the emotional elements of the
music to catalyse his psychological responses.”
Hermed angiver Bonny tydeligt, at der kan være store forskelle i lytterens oplevelse
af et bestemt stykke. Jeg vil tilføje at også tidspunktet og konteksten, hvori
patienten lytter til musikken kan have stor indflydelse. Jeg har selv anvendt
“Tuonelas Svane”, som f.eks. pt. P lyttede til i session (14) udfra guidningen: ”Sti -
møde med god ven”, før musikken: “. P refererede ikke til musikken direkte, men
udfra billeddannelsen og oplevelsens karakter i det hele taget ,er det meget
tænkeligt, at musikken har understøttet et refleksivt rum af væsentlig betydning. P
genoplevede positive oplevelser, han havde haft tidligere i livet sammen med sin
eneste ven, hvilket gjorde stort indtryk på P.
Som eksempel på forskelligheden i oplevelser til samme musik og guidning kan
nævnes at en anden pt. (nr. 7 i projektet) til samme musik og guidning oplevede at
være i en jungle, med flotte femkantede store røde blomster m. store støvdragere.
300